En rejse tilbage i tiden: Se den fortryllende have i Norditalien

Den fortryllende have i Piemonte

Interiørfotograf Mads Mogensen og stylist Martina Hunglinger har været faste bidragydere til BO BEDRE i snart 30 år.

De har lavet nogle af de smukkeste reportager gennem tiden, men nu er det blevet tid til parrets egen historie.

En fortælling om deres magiske have i det nordlige Italien, hvor de har formået at skabe et frirum til fordybelse og samvær.

En rejse tilbage i tiden

Der var ingen tvivl, da fotograf Mads Mogensen og hans hustru, stylist Martina Hunglinger, trådte ind i den tilgroede have i en lille italiensk landsby i Piemontes vinbakker.

Ejendommen havde været til salg i ni år, og hverken hus eller have havde set en kærlig hånd i næsten tre årtier. Her skulle de bo. Det var som at rejse tilbage i tiden, da de åbnede den tunge port og blev mødt af en sød duft af blomstrende akacietræer.

De lange grene strakte sig højt mod himlen og dækkede store dele af den indre gårdhave. Jorden var dækket af brændenælder, buske og vilde blomster i hoftehøjde, og parret blev straks fortryllet af skønheden i den overgroede have.

500 år gamle kastanjetræer

Facaden på det mere end to hundrede år gamle hus, der engang var et sommerrefugium for en særlig vigtig familie fra Torino, var bevokset med efeu og trompetblomster, der voksede helt op til taget.

I haven dominerede kastanjetræer, der var mere end fem hundrede år gamle, og det tætte løv spredte skygger overalt i haven. I en lang årrække havde haven været fuldstændig vild, og moder Jord var den eneste anlægsgartner.

Den hårde vej til drømmehaven

Men lige så smukt det hele var, lige så meget trængte det hele til en kærlig hånd og knofedt. En af parrets arkitektvenner fortalte dem, at det ville tage mere end ti år at få tæmmet haven og bringe den tilbage i flot form.

De troede ikke på ham, men selvom deres hengivenhed til havearbejdet var stærk, skulle det vise sig, at han fik ret.

Ikke desto mindre har de i dag skabt det maleriske og romantiske haveparadis, de altid har drømt om.

I et med naturen

For Martina er havearbejdet uden sidestykke den bedste form for meditation. Når hun planter, luger, vander eller høster, er alle sanser involveret i lydene, lugtene og de taktile fornemmelser i haven. Hun er helt til stede i øjeblikket.

I foråret blomstrer haven med farverige roser, lavendler, pæoner og iris, som parret holder af at passe. Det er i haven, de slapper af og genvinder energi efter deres mange forretningsrejser rundtom i verden.

Det er Mads, der er ansvarlig for det tunge arbejde i haven, og han griber glædeligt muligheden for at komme ud af hovedet og ned i kroppen i en ellers travl hverdag. Havearbejdet giver ham en chance for at få forbindelse til sig selv og naturen. Det er et håndgribeligt og reelt arbejde, og duften af planter og blomster vækker en positivitet og taknemmelighed i ham.

Den vilde have bevares

I mere end ti år har parret arbejdet i den vilde have, men de har alligevel formået at bevare dens oprindelige sjæl.

De havde desuden et mål om at dyrke haven uden brug af pesticider for at skabe sunde levesteder for de mange insekter og mindre dyr.

Også af den grund ønskede de at dyrke mangfoldigheden af træer og buske rige på løv, blomster og frugt for at give mad til de fugle, bier og sommerfugle, der måtte lægge vejen forbi – og det lykkedes i den grad.

Mangfoldigt dyreliv i haven

De klukkende duer drikker vand ved stenbassinet fyldt med vandplanter, og omkring poolen spiser sneglene af de nedfaldne blade.

Grådige biller og larver efterlader kun nøgne stængler på buskene, mens den tidlige morgenluft er fyldt med sangfuglenes stemmer fra de mange buske og trætoppe.

I løbet af dagen ligger dovne firben på de varme fliser, sommerfugle og bier bestøver de mange blomster, og om natten lyser ildfluerne op i haven. Selv de grimme bladlus på roserne får lov at blive.

Det hele ser ikke altid perfekt ud, men ligesom huset med de mange skråblokke er haven ufuldkommen på den helt rigtige måde. Det er ægte wabi-sabi-stil i Piemonte.

Livets rejse er aldrig færdig

Det har altså taget mange års hårdt arbejde at komme dertil, hvor de er i dag, og på mange måder er den konstante forandring og udvikling i haven en daglig påmindelse for Mads og Martina om, at livets rejse heller aldrig er færdig.

Nogle år er græsplænen dækket af hvide tusindfryd, og det næste år er de væk. Nogle planter forsvinder, mens andre kommer. Sådan er det også i livets cyklus.

Plads til liv og kærlighed i haven

Noget af det mest forrygende ved den store have er, at parret ikke alene har mulighed for at åbne den op for alskens dyr, men også til koncerter, udstillinger og kreative workshops, der ærer og hylder naturen.

For det meste er de blot i deres tosomhed, men andre gange er der 150 gæster spredt rundtomkring i haven. For nylig fejrede de endda deres datters bryllup i de grønne omgivelser, og det er svært at forestille sig et bedre sted at fejre livet og kærligheden end i en fortryllende have i Piemonte.