En kapersplante vokser i hullerne i den gamle stenmur. Muren var kollapset, da parret flyttede ind, men blev genopbygget af en ældre mand fra landsbyen, der var specialiseret i de gamle byggeteknikker, man brugte i området.
En rejse tilbage i tiden: Se den fortryllende have i Norditalien
Ejerne har brugt over 10 år på at skabe deres drømmehave. Se det magiske resultat her.
AfMartina Hunglinger
Den danske interiør Mads Mogensen og hans italienske hustru, stylist Martina Hunglinger, står foran deres idylliske hus i det norditalienske Langheområde. Parret var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var her, de ville bo.
Den fortryllende have i Piemonte
Interiørfotograf Mads Mogensen og stylist Martina Hunglinger har været faste bidragydere til BO BEDRE i snart 30 år.
De har lavet nogle af de smukkeste reportager gennem tiden, men nu er det blevet tid til parrets egen historie.
En fortælling om deres magiske have i det nordlige Italien, hvor de har formået at skabe et frirum til fordybelse og samvær.
En rejse tilbage i tiden
Der var ingen tvivl, da fotograf Mads Mogensen og hans hustru, stylist Martina Hunglinger, trådte ind i den tilgroede have i en lille italiensk landsby i Piemontes vinbakker.
Ejendommen havde været til salg i ni år, og hverken hus eller have havde set en kærlig hånd i næsten tre årtier. Her skulle de bo. Det var som at rejse tilbage i tiden, da de åbnede den tunge
port og blev mødt af en sød duft af blomstrende akacietræer.
De lange grene strakte sig højt mod himlen og dækkede store dele af den indre gårdhave. Jorden var dækket af brændenælder, buske og vilde blomster i hoftehøjde, og parret blev straks fortryllet af skønheden i den overgroede have.
Hostaplantens blågrønne blade og de levende grønne bregner skaber et harmonisk ensemble af grønne nuancer.
En frisk buket med friske, hvide pæoner er en af Martinas favoritter.
En frisk buket med friske, hvide pæoner er en af Martinas favoritter.
500 år gamle kastanjetræer
Facaden på det mere end to hundrede år gamle hus, der engang var et sommerrefugium for en særlig vigtig familie fra Torino, var bevokset med efeu og trompetblomster, der voksede helt op til taget.
I haven dominerede kastanjetræer, der var mere end fem hundrede år gamle, og det tætte løv spredte skygger overalt i haven. I en lang årrække havde haven været fuldstændig vild, og moder Jord var den eneste anlægsgartner.
Den dekorative pæon er en krydsning mellem en Paeonia lactifolia og en Paeonia lutea. Det mørkegrønne løv er også attraktivt, efter at blomsterne er forsvundet.
Den hårde vej til drømmehaven
Men lige så smukt det hele var, lige så meget trængte det hele til en kærlig hånd og knofedt. En af parrets arkitektvenner fortalte dem, at det ville tage mere end ti år at få tæmmet haven og bringe den tilbage i flot form.
De troede ikke på ham, men selvom deres hengivenhed til havearbejdet var stærk, skulle det vise sig, at han fik ret.
Ikke desto mindre har de i dag skabt det maleriske og romantiske haveparadis, de altid har drømt om.
Martina gør sig klar til te i haven foran den sydvendte facade af huset, hvor roser og pæoner blomstrer i overflod fra midten af maj til begyndelsen af juni. Tidligere lå denne del af haven i skygge fra et enormt cedertræ, men da det blev beskåret, fik solens stråler adgang og skaber i dag det ideelle levested for blomstrende planter.
I et med naturen
For Martina er havearbejdet uden sidestykke den bedste form for meditation. Når hun planter, luger, vander eller høster, er alle sanser involveret i lydene, lugtene og de taktile fornemmelser i haven. Hun er helt til stede i øjeblikket.
I foråret blomstrer haven med farverige roser, lavendler, pæoner og iris, som parret holder af at passe. Det er i haven, de slapper af og genvinder energi efter deres mange forretningsrejser rundtom i verden.
Det er Mads, der er ansvarlig for det tunge arbejde i haven, og han griber glædeligt muligheden for at komme ud af hovedet og ned i kroppen i en ellers travl hverdag. Havearbejdet giver ham en chance for at få forbindelse til sig selv og naturen. Det er et håndgribeligt og reelt arbejde, og duften af planter og blomster vækker en positivitet og taknemmelighed i ham.
Poolområdet ligger foran den sydvendte facade og indbyder til en afkølende dukkert. Da parret besluttede at bygge en pool, var det vigtigt for dem, at den
passede ind i stilen og så ud, som om den altid havde hørt til huset. Derfor valgte de at omkranse bassinet med gammel skifer fra tagkonstruktioner fra den bjergrige Aostadal.
Havens grønne løv og det blomstrende kastanjetræ, som er vokset højt mod himlen, er et fortryllende syn, særligt i det tidlige forår.
Havens grønne løv og det blomstrende kastanjetræ, som er vokset højt mod himlen, er et fortryllende syn, særligt i det tidlige forår.
Den vilde have bevares
I mere end ti år har parret arbejdet i den vilde have, men de har alligevel formået at bevare dens oprindelige sjæl.
De havde desuden et mål om at dyrke haven uden brug af pesticider for at skabe sunde levesteder for de mange insekter og mindre dyr.
Også af den grund ønskede de at dyrke mangfoldigheden af træer og buske rige på løv, blomster og frugt for at give mad til de fugle, bier og sommerfugle, der måtte lægge vejen forbi – og det lykkedes i den grad.
Udsigt til den sydvendte have med den gamle stenmur, der bærer en af havens terrasser. Muren er overgroet med klatreroserne ‘Clair Matin’ og ‘Veilchenblau’ sammen med pæoner og iris. Denne solrige del af haven er ideel til roser og andre blomstrende planter.
Mangfoldigt dyreliv i haven
De klukkende duer drikker vand ved stenbassinet fyldt med vandplanter, og omkring poolen spiser sneglene af de nedfaldne blade.
Grådige biller og larver efterlader kun nøgne stængler på buskene, mens den tidlige morgenluft er fyldt med sangfuglenes stemmer fra de mange buske og trætoppe.
I løbet af dagen ligger dovne firben på de varme fliser, sommerfugle og bier bestøver de mange blomster, og om natten lyser ildfluerne op i haven. Selv de grimme bladlus på roserne får lov at blive.
Det hele ser ikke altid perfekt ud, men ligesom huset med de mange skråblokke er haven ufuldkommen på den helt rigtige måde. Det er ægte wabi-sabi-stil i Piemonte.
Bag den grønne stjernejasmin gemmer sig en metaldør, der giver adgang til et lille poolhus. En gammel stige står lænet op ad stenmuren og bruges som håndklædestang.
Livets rejse er aldrig færdig
Det har altså taget mange års hårdt arbejde at komme dertil, hvor de er i dag, og på mange måder er den konstante forandring og udvikling i haven en daglig påmindelse for Mads og Martina om, at livets rejse heller aldrig er færdig.
Nogle år er græsplænen dækket af hvide tusindfryd, og det næste år er de væk. Nogle planter forsvinder, mens andre kommer. Sådan er det også i livets cyklus.
Den gamle stentrappe giver adgang til haven, hvor stenkugler fra en nærliggende flod ligger dekorativt ved siden af de runde buske.
Den udendørs spiseplads har et hyggeligt og romantisk lille køkken i farver, der passer til den lokale tufo-sten, som er typisk for området. De hvide kopper er fra Anne Black i København, og Ursula-kanden er fra Kähler. Det hvide krus med håndtag har parret købt hos Caterina Sciancalepore i Italien, og bordet har de selv designet. Stolene er fra et fransk loppemarked, og glaspendlen er tegnet af Michele de Lucchi.
Plads til liv og kærlighed i haven
Noget af det mest forrygende ved den store have er, at parret ikke alene har mulighed for at åbne den op for alskens dyr, men også til koncerter, udstillinger og kreative workshops, der ærer og hylder naturen.
For det meste er de blot i deres tosomhed, men andre gange er der 150 gæster spredt rundtomkring i haven. For nylig fejrede de endda deres datters bryllup i de grønne omgivelser, og det er svært at forestille sig et bedre sted at fejre livet og kærligheden end i en fortryllende have i Piemonte.
Bag poolen ligger en lille overdækket terrasse med fin udsigt til det store kastanjetræ. I det tidlige forår dækker tusinder af hvide anemoner jorden, og i det sene forår titter søde jordbær frem fra det grønne løv.
