Cool udendørsbruser i kobber

Du har nok lagt mærke til, at metaltendensen fortsætter, og hvorfor ikke tage trenden med ud i det spirende forår, når haven skal indrettes? Garden Shower er en super fed og simpel udendørsbruser i kobber, som nemt installeres i græsplænen.

Ingen store installationer eller svære brugsanvisninger. Denne lækre udendørsbruser i kobber sættes nemt i græsplænen med hånd- og fodkraft. Stil dig på jordspyddet, og træd bruseren ned i jorden, that’s it! Derfor kan du også nemt flytte den rundt i haven.

Du kan skabe dit eget eksklusive og eksotiske udemiljø ved at indrette Garden Shower med et lækkert træ- eller flisegulv og store grønne planter. Vand tilsluttes med en indendørs eller udendørs vandslange.

Bruseren er skabt med kobberrør og fittings i god kvalitet, som ikke ruster. Den måler 220 cm x 16 cm, koster 1.199 kr. og kan købes hos Excel.