© Jeppe Bjørn / Claudi + Capion

3 måder du kan bruge musik på i din indretning

Indretning handler om meget mere, end hvad du kan se med det blotte øje. Derfor bør du også tænke over, hvordan du kan bruge lyd i indretningen.

Din indretning bør ikke bare være smuk at se på – den bør i mindst ligeså høj grad være behagelig at befinde sig i. Derfor handler det ikke kun om hvilke ting, du omgiver dig med, men også om, hvilken stemning du ønsker at udtrykke med din stil.

Der kan du bruge lyd til at slå den helt rette stemning an. For den gode lyd og rette musik kan være prikken over i'et i din indretning. Sammen med Harman Kardon viser vi dig i denne artikel, hvordan lyd kan gøre en forskel i tre forskellige rum i dit hjem.

Vil familien ikke høre det samme, som du lytter til i køkkenet, kan alle dine Citation-højttalere spille forskelligt indhold og nemt styres fra din telefon eller tablet.

© Jeppe Bjørn / Claudi + Capion

Stilfuld køkkenunderholdning

Vi bruger meget tid i køkkenet, om så det er i hverdagen med madlavning til familien eller til festlige lejligheder med venner. Det kan blive mange timer, så hvorfor ikke gøre dem ekstra gode med en lækker højtaler, der kan holde dig med selskab? Så kan du enten høre musik for at komme i den helt rette stemning eller måske lytte til din favoritpodcast, mens du laver mad.

Citation 100 fra Harman Kardon er en trådløs højttaler, der med sit enkle og strømlinede design i aluminium og front i tekstil udviklet af Kvadrat, giver lyd i verdensklasse. Udover at være nem at bruge, taler den sammen med resten af dine Citation-højttalere, så du kan høre forskellig musik alt efter, hvilket rum du er i. Og skulle du have brug for hjælp i køkkenet, fx med at oversætte måleenheder, kan du bare spørge din Google Assistant til råds.

Med sit organiske formsprog blender Citation 500 ind i din indretning samtidig med, at den også gør væsen af sig med sin eminente lydkvalitet.

© Jeppe Bjørn / Claudi + Capion

Hvis du vil have et overblik over din dag, mens du gør dig klar på badeværelset, kan du med Citation One bare spørge Google Assistant, der kan svare på stort og småt.

© Jeppe Bjørn / Claudi + Capion

Personlig spa på badeværelset

Der er ikke noget bedre end at tage sig god tid på badeværelset med lidt selvforkælelse inden eller efter en lang dag. Gør derfor dit badeværelse til din egen personlige spa med lækre produkter, stemningsfulde duftlys og friske Eucalyptus-grene, der har en beroligende aroma. Gør stunderne ekstra behagelige ved at gøre din Citation One fra Harman Kardon til et fast element på dit spa-badeværelse, så du kan høre afslappende musik, mens du skrubber, behandler og bader.