9 ting der gør dit liv lettere

Vi guider dig igennem de seneste smarte nyheder her.

Den brugbare guide til et smartere hjem

© Grohe

Bad

I en verden, hvor vi oplever tiltagende klimaforandringer og miljøproblemer, er det vigtigt at tænke over, hvordan vi i hverdagen kan integrere små løsninger, som kan gøre en stor forskel, også for ens egen pengepungs skyld. Derfor ser man mange firmaer tage ansvar ved at tilbyde forbrugeren nye vand-spare-funktioner. Hvis du har en ældre bruser installeret i dit bad, bruger du fx mindst 10-15 liter vand i minuttet. Tager du et bad på 10 minutter, ryger der hurtigt 100-150 liter. Med de nye sparebrusere kan du næsten halvere den mængde. Fx GROHE SmartControl, som vist på billedet, giver præcis kontrol med vandmængden.

Komplet brusesystem, 7199 kr., Grohe/ VVS-shoppen.

© Dreamlight

Smart sovemaske

Søvn er vigtig for vores generelle velbefindende, og får du en dybere REM-søvn, mindsker du stress og udmattelse. Derfor er alle redskaber, som kan forbedre vores søvn, kærkomne. Dreamlight er en sovemaske, som på baggrund af en masse videnskabelige undersøgelser har indbygget forskellige funktioner, som giver dig en bedre søvn. Fx er der indbygget orange lys, som hjælper dig til at falde i søvn om aftenen, og grønt lys, som kan hjælpe dig til at vågne op om morgenen. Du kan også tracke din søvn på en Dreamlight-app, så du kan se, hvordan du sover, eller lave en personlig Gene Profile og skræddersy et søvnprogram.

Læs mere på dreamlight.tech.

© Wi-fi-butikken

Dørklokke

Det er en smart brugbar gadget at have en ringklokke, som samtidig registrerer, hvem det er, der ringer på. Også når man ikke er hjemme, for tyve har det med at ringe på først, inden de laver ulykker. Fx denne klokke fra Ring har et kamera indbygget.

Men man skal være opmærksom på persondataloven, for du må kun tage billeder af din egen ejendom. Hvis det område, som kameraet dækker, også omfatter offentlig vej, vil brugen af kameraet derimod ikke være tilladt.

Ring Video Doorbell, 1584 kr., wifi-butikken.dk.

© Artemide

En lampe til dine planter

Det anerkendte danske arkitektfirma BIG, ført an af Bjarke Ingels, har designet en lampe til det italienske lampefirma Artemide. Lampen, som er lavet i håndblæst glas efter en gammel teknik fra Venedig, er på bølgelængde med dine planter. Hvor normale lamper opererer med et system, som hedder RGB, som er tilpasset menneskets psykologiske velbefindende, så rummer Gople Lamp et nyt RWB-system, som både respekterer menneskets og naturens behov.

Lampen kan hjælpe dine planter med at gro, den kan skabe sceniske og ambiente effekter, og så forener den menneskelige rum med naturen igennem lys. RWB-systemet giver os en ny forståelse af farvet lys, fra 4962 kr., Artemide.

LÆS OGSÅ: Dør dine planter ofte for dig?

© Quooker

En Quooker

Quooker er en kogende vandhane til dit køkken, som både kan fungere som et almindeligt armatur, der leverer koldt og varmt vand, men som med to tryk og et drej på sikkerhedsringen giver kogende vand, når man har behov for det. Det betyder, at man ikke behøver at vente på, at vandet koger, når man fx skal lave sig en kop te, koge pasta, blanchere grøntsager eller lignende. Samtidig er det faktisk også vand-besparende at tappe kogende vand direkte fra en Quooker, fordi man kun tapper lige præcis den mængde kogende vand, som man har behov for. Ydermere sparer man energi, fordi det bruger mere strøm at varme vandet op på en kogeplade eller i en almindelig el-kedel, end det gør, når man bruger en Quooker. På den måde er den kogende vandhane et nemt, mere miljørigtigt og billigere alternativ til at koge vand i en kedel eller i en gryde.

Hanen består, ud over det enkle armatur, også af en skjult del under vasken, som er en termobeholder, der ved hjælp af vakuumisolering holder vandet kogende stort set uden varmetab.

En Quooker koster fra 11.990 kr.

© Velux

Bedre indeklima

Ifølge WHO opholder vi os i op til 90 % af vores tid indenfor. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad vi omgiver os med, og hvad vi kan gøre for at skabe et sundere og bedre indeklima. En af de oplagte ting, som man kan gøre, er at sørge for at lufte dagligt ud.

Hertil har Velux, i samarbejde med Netatmo, udviklet et nyt smart system kaldet Velux Active, som via indeklimasensorer måler temperatur, luftfugtighed og CO2-koncentrat og åbner og lukker vinduer, skodder og persienner automatisk efter behov, 1950 kr., Velux.

© Ewa Home

Styr hele hjemmet fra mobilen

Sæt kaffen over fra sengen, tjek, at familiens ældre har det godt ved at holde øje med deres daglige aktiviteter på din app, dobbelttjek, om dine elektroniske apparater er slukket eller tændt, når du er taget hjemmefra, og tænd for varme og lys i sommerhuset, så det står klart til at tage imod dig, når du ankommer. Det er blot nogle af de funktioner, som den nye Ewa-home-kontakt giver dig. For som Magdalena Gräff, som sammen med sin mand Stefan Gräff har udviklet kontakten, siger, så er det et værktøj, som på intuitiv vis gør hverdagen lettere, og som afspejler det liv, som du lever.

Det svensk-danske par følte selv, at der netop manglede en smart løsning, som kunne forenkle hverdagen med en intuitiv funktionalitet, og derfor udviklede de kontakten med tilhørende app. Ewa-home-kontakten sættes til dine elektroniske apparater, og så kan du styre dem fra din mobil via en app. Både kontakt og app er tilmed designet på en måde, som taler til det skandinaviske designmarked i sit rene udtryk, Ewa Home Switch, 655 kr., ewahome.com.

© Philips hue

Lys efter humør

Lys skaber stemninger, og forskellig lyssætning kan ændre stemningen i et rum. Hvidt stærkt lys med blå toner skærper koncentrationen, og varmere toner skaber hygge og tryghed.

Og imellem de to poler findes der så et hav af nuancer, som kan påvirke os på alle mulige måder. Philips Hue har været på markedet i en rum tid, men de bliver ved med at udvikle og forfine deres teknologi og tilføje nye features. Kort fortalt så er Philips Hue LED-pærer, som du kan koble op på dit wi-fi og styre via din mobil. Har du Philips Hue-pærer i alle dine lamper i hjemmet, kan du styre alt lys via din smartphone. Du kan fx få lyset til at blinke i takt til den musik, som du spiller, du kan få sourround-lys til dit tv, så lyset tilpasser sig tonerne i den film, du ser, og drømmer du dig fx tilbage til det moment, hvor du sad på en strand på Bali og kiggede ud over havet på en ferie sidste år, kan du via billeder på din smartphone fra dette moment genskabe det samme lys i dit hjem, komponeret af alle de farver, som man kan se på billedet. Philips Hue lader dig altså være lysmester og scenograf i dit eget liv.

Desuden har Philips Hue netop lanceret Philips Outdoor, hvor du nu også kan skabe helt anderledes atmosfærer på terrassen og i haven, Philips Hue White Ambiance startkit 999 kr., Philips hue.

© Samsung

Et smart-tv til dit smarthome

Vi vil som forbrugere gerne have både store skærme, som giver os følelsen af at være i en hjemmebiograf, og samtidig må TV'et ikke tage for meget visuel plads i indretningen. Disse behov har firmaet Samsung forsøgt at besvare med en række nye TV-modeller, som imødekommer markedets efterspørgsel efter bedre billedkvalitet, enkelthed og smarte opkoblingsmuligheder. En af årets største nyheder er funktionen Ambient Mode, som er en tilføjelse til QLED-TV'et.

Funktionen betyder, at du kan forvandle den normalt sorte TV-skærm til et dekorativt lærred, så det på den måde bliver en naturlig og integreret del af indretningen. Funktionen gør, at skærmen, når TV'et er slukket, fyldes med mønstret eller farven på den væg, som fjernsynet er monteret på, så den på den måde glider i ét med omgivelserne. Desuden kan du få skærmen til at vise dig, hvad klokken er, eller den kan opdatere dig om dagens vejrudsigt. Ambient Mode justerer lysstyrke og farvetone på skærmen efter lys og farve i rummet via en lyssensor, og slukker automatisk, hvis der ikke er nogen i rummet, så man sparer på energien.

Til TV'et har Samsung videreudviklet det såkaldte One Invisible Connection-kabel, som nu integrerer strømforsyningen i et transparent kabel, så også opkoblingen af TV'et fylder mindre visuelt, Smart QLED TV 65" Q95 4K UHD, 29.990 kr., Samsung.

Relaterede Artikler