Nu fås Vipps ikoniske pedalspand i rustfrit, blankpoleret stål

Varianten føles som et frisk, moderne pust og samtidig en hyldest til historien.

Der findes næppe andre skraldespande, der optræder på ønskelister, udstillinger og i medier med så rosende vendinger til at følge dem.

Men Vipps pedalspand er noget ganske særligt!

Og rejsen fra at være en husbonds gave til sin hustru og hendes frisørsalon til at være udstillet på MoMA i New York har været lang.

I sit fødselsår i 1939 blev spanden lavet i stål med et finish i knækket hvid pulverlakering. Siden er forskellige farver kommet til, kortvarigt også en variant i rustfrit stål, og fast i sortimentet findes sort, hvid og beige – og nu den mest eksklusive af alle varianter.

LÆS OGSÅ

Den er naturligvis i stål, den "nye" pedalspand, der efter mere end et årti i gemmerne bliver reintroduceret – for første gang som en del af det faste sortiment. Et naturligt valg i disse tider, hvor stål er blevet in igen.

Men på mange måder er det også en subtil hyldest til det, der startede hele eventyret og brandet, som i dag har udviklet sig til også at inkluderer køkkener, møbler, tekstiler og keramik.

"Den ubehandlede stål-kollektion føles som et nik til vores arv. Selvom den originale spand var off white pulverlakeret, rustfrit stål, så understreger denne nye, rå polerede version 85 års vedholdende håndværk og vores fortsatte rejse, siger Kasper Egelund, CEO og trejde generation Vipp-ejer i en pressemeddelelse.

Den nye kollektion er tilgængelig fra september 2024 og indeholder pedalspanden i alle fem størrelser, to varianter af toiletbørster, tandkrus samt sæbedispenser med og uden vægbeslag.

LÆS OGSÅ