© Onecollection

To klassiske Finn Juhl-møbler har fået nye farver

Fundet af nogle af Finn Juhls originaltegninger, får nu House of Finn Juhl til at lancere nye versioner af to klassiske møbler.

© Onecollection

House of Finn Juhl har været en tur nede at rode i arkiverne, og der kan man finde mange spændende ting. Fx originaltegninger der viser, at et møbel var tænkt helt anderledes, end sådan som vi kender det i dag.

Det var i hvert fald tilfældet, da der dukkede en tegning op, hvor man kan se, hvordan Finn Juhl oprindeligt havde tænkt, at Bord-Bænken skullehave ben i orange eller lyseblå. Derfor har House of Finn Juhl nu lanceret en ny version af møblet, hvor det netop har disse farver kombineret med en sort linoleumsplade.

Samtidig bliver det muligt at få Skænken i en ny mere afdæmpet version med finerede låger. Til denne version – eller den originale med låger i lyseblå/hvid eller gul/hvid – kan også fås med ben i orange eller lyseblå.

At netop Finn Juhl brugte så kraftige farver vil måske overraske en del. Det vi kender mest, er hans fantastiske møbler i træ, hvor håndværk og design går op i en højere enhed. Men faktisk var Finn Juhl temmelig inspireret af den amerikanske designscene, og begyndte i stigende grad at anvende andre materialer, fx stål, glasfiber osv.

© Onecollection
© Onecollection
© Onecolection