
TAKT lancerer tidløst bord, du selv skal samle
Det nye bæredygtige bord er blevet til i samarbejde med en af Danmarks førende designere.
AfSofie Engmose Berning
Udvidelse af TAKT
Den danske designvirksomhed TAKT udvider igen deres sortiment.
Møbelfamilien udvides med Cecilie Manzs design, Plint.
Plint er et flatpack-bord, der både kan bruges som et almindeligt sofabord, som et sidebord placeret mod væggen eller under et vindue - eller som en platform til at stable bøger og papirer.
Et intuitivt samle-selv møbel
Plint er designet til at kombinere skandinavisk æstetik med en sanselig og intuitiv DIY samle-selv metode, samtidig med at der er fokus på de danske designtraditioner. Bordet er nemlig reduceret til få komponenter, som gør det let at samle: Der er hverken behov for lim, bolte eller skruer.
Bæredygtige materialer
Som med alle andre TAKT-møbler er Plint blevet tildelt en EU-blomst certificering. Denne miljøcertificering garanterer for bæredygtigheden af de anvendte materialer, og samtidigt tager hensyn til produkternes generelle påvirkning af miljøet. Bordet er fremstillet fra en mere holistisk tankegang - og er designet til en lang levetid.
Designet findes i tre varianter: varm og smuk Oregon fyr, fin og lys Kalmar fyr - og en mørk og rustik eg. Find dem her.