Ronan & Erwan Bouroullec

– Det var så fantastisk at stå på tegnestuen i Paris med aluminiumsstænger i hånden og træstykker, vi selv havde skåret til, fortæller Ronan Bouroullec. Den ene halvdel af den franske designerduo sidder mellem de møbler, som indtil videre udgør den Kaari-kollektion, som de netop har designet for finske Artek. Kollektionen er stor og består indtil videre af blandt andet spise- og arbejdsborde og forskellige typer hylder, og den vil i løbet af året udvides til at rumme flere typologier. – Vi skabte kollektionen på meget kort tid - nogle måneder. Det begyndte i en periode, hvor jeg personligt var utrolig frustreret over min disciplin. Det tager tid at skabe et industrielt produkt. Nogle gange år, og du mister fornemmelsen af at have hænderne nede i det, du har skabt. Med Kaari-kollektionen var det lidt som at være kunstner, hvilket er en fornemmelse, jeg ofte savner som designer. Det bliver tit så teknisk, at ingeniører tager over - derfor var det en meget god proces, fortæller han. Og at det lige var Artek, der er mest kendt for at producere den finske arkitekt Alvar Aaltos møbler, som skulle fylde det behov, er ikke et tilfælde. – Artek er for mig en form for glemt skat. Et firma, som på mange måder har været beskyttet fra designverdenen. Et firma som Artek kunne sagtens overleve ved at producere og relancere ting fra deres skatkammer uden at lave nye ting. Alvar Aalto er en af de vigtigste designere gennem tiderne, og hos Artek er der en stor kærlighed for systemer og designprincipper, hvor man gentager mønstre og genbruger de samme elementer til at skabe forskellige typer møbler, fortæller han. Og den systemtanke, man kender fra mange af Alvar Aaltos møbelserier, blev udgangspunktet for Bouroullec-brødrene.

– Kaari-kollektionen skulle være primitiv og et system. Den skulle rumme mange forskellige elementer og både være noget nyt, men samtidig trække tydelige tråde til Arteks designarv. For mig står Alvar Aalto som en af de få modernister som både har et stærkt, enkelt, men også meget sensuelt formsprog. På den måde føler jeg et fællesskab med ham som designer. Det første, vi fandt frem til, var kurven på fødderne, og den måde stålet arbejder sammen med træet. Princippet og systemet fandt vi meget hurtigt. Det var ligesom at udvikle et nyt alfabet, hvor du finder nogle bogstaver, som du kan sætte en masse ord sammen af. Du skal ikke forklare en masse om produktionsteknikker og funktion - alle kan gennemskue disse ting, fortæller han.