Bag kulissen hos chokolade-mastodonten Summerbird
Summerbird er i dag anerkendt over hele verden for deres nytænkning når det kommer til kvalitets-chokolade. Mikael Grønlykke står i spidsen for virksomheden, som konstant søger at udforske og udfordre chokoladens ukendte afkroge. Kom med bag kulissen hos virksomheden, som startede med en lille sart marcipan-sommerfugl.
AfMikael Grønlykke er vokset op i en familie, hvor man levede for maden og ikke blot af den. Hans forældre Lene og Svend Grønlykke var pionerer i gastronomien og står bag et væld af anerkendte restauranter og fødevareprodukter såvel som virksomheder, heriblandt Falsled kro, Kong Hans Kælder og Løgismose. Gastronoimen var kendetegnende for hele hans barndom og mange af de smage som han i dag udforsker i sin chokolade, udspringer da også fra netop minder og følelser fra denne tid.
I 1988 blev det første stykke Summerbird chokolade sendt på gaden, smukt udformet som en svævende sommerfugl. Men vejen dertil havde været lang og snørklet og krævet en nyproduktion af den ultimative marcipan samt caraque-chokolade. Chokoladen skulle kunne både understøtte og komplimentere den sarte og rene smag i den revolutionerende nye marcipan som de havde skabt.
To år havde processen fra idé til produkt taget. Men produktet som de stod tilbage med i hænderne, den lille sarte sommerfugl, var af en hidtil ukendt kvalitet, som gav genlyd i hele Skandinavien. Summerbird havde fået sine velfortjente vinger og grundstenene var lagt til en succesfuld kvalitets-chokolade-fabrik, som stadig den dag i dag udfordrer og udforsker chokoladens ukendte afkroge.
Vi har talt med Mikael Grønlykke om Summerbird, rene landbrugsprodukter og lysten til at udforske ukendt land. Kom med bag kulissen hos den danske chokolade-mastodont - Summerbird.
"Opskriften var enkel, den fineste rene marcipan overtrukket med et ykt lag af den allerbedste mørke chokolade. Ingen tilsætnings og smagsstoffer, ingen krumspring . kun er ren og uspoleret kærlighed til velsmag, den rene råvarer og håndværket. denne filosofi er stadig vores bankende hjerte i Summerbird. I 2014 tog vi hul på endnu et stort skridt i vores historie dels ved at blive 100% økologiske og med at bygge eget risteri op efter de gl vintage principper omkring at det tager tid al lave det ypperste chokolade. Nu har vi kontrollen helt fra bønne til den færdige chokolade."
Du kan se mere til Summerbird, deres historie og deres produkter ved at besøge deres hjemmeside.