"Hvad er så fantastisk ved keramik, at du har gjort det til din levevej?"
– Jeg har en holistisk tilgang til det at undervise, baseret på en respekt for materialet og de kræfter, som er på spil ved drejebænken. Mine studerende lærer at være respektfulde over for lerets vilje. De skal guide leret i en retning frem for at forcere, dominere eller erobre det. Min undervisning fungerer forhåbentlig som et bevis på, at jo mere respektfuld man er over for leret, desto mere giver det en igen. Jeg tror, de fleste kan overføre den læring til andre aspekter af livet i forhold til sociale interaktioner og i forhold til, hvordan vi behandler vores omgivelser. At skabe keramik kan gøre os til mere betænksomme mennesker.
– Selvom alt ved hjulet kan forklares teknisk, er der noget magisk ved det at dreje, som er svært at forklare. Man oplever en forbundethed med naturens kræfter og en intens følelse af nærvær, hvor det nærmest føles, som om tiden står stille. Det er den følelse, som jeg altid søger efter, og som driver mig. Jeg nyder den frihed, det er at sidde ved hjulet, som tilbyder et hav af muligheder. Hver gang jeg sidder der, så kan jeg lave noget nyt, og jeg har struktureret min virksomhed på en måde, hvor keramikken er forblevet en hobby, hvor jeg hver gang kan undersøge disse endeløse muligheder, uden at andet intervenerer. Det faktum, at min kreative rastløshed kan bruges til at skabe produkter, som gør folk glade, og som skaber en sindsro i deres hjem, er ekstremt tilfredsstillende.