
Ny keramikbutik åbner i indre København
I weekenden åbner keramikbutikken Yonobi, der sælger smukke unikaværker fra hele verden.
AfNy keramikbutik med værksted
Den første weekend i december får København en ny - og virkeligt cool - keramikbutik med tilhørende keramikværksted. Den hedder Yonobi Studio, og det er den fysiske udvidelse af onlineshoppen ved samme navn.
I butikken vil der også være tilknyttet en gruppe keramikere, så butikkens gæster kan få indblik i hele processen bag de færdige produkter.
Bag Yonobi står Nanna Egebjerg, der ejer butikken og selv udvælger alle varer ud fra en kærlighed til godt håndværk, kvalitet og originalitet. Værkerne er udvalgt over hele verden, og ofte er de “one of a kind”-værker.
Butikken har fået sit navn efter det japanske udtryk “Yo no bi”, som betyder “skønhed gennem brug”.
Det passer perfekt til keramikværkerne, der både er funktionelle og smukke at se på, og det falder samtidigt fint i tråd med Nannas fascination af keramikkens egenskab til at kombinere skønhed og praktisk hverdagsbrug.
Yonobi forhandler både tallerkner, kopper, krus og vaser, så der er nok at gå på opdagelse i, når butikken åbner. Det gør den fredag d. 2. december i Ny Kongensgade 11, hvor der er lagt op til masser af julehygge samt gode åbningstilbud til glade keramikentusiaster.
Hvis du vil læse mere om åbningseventet, kan du klikke lige her.