Her har vi Einar. Han er det karismatiske postbud i Kay Bojesen universet, som får en relancering. Einar er opkaldt efter Einar Holbøll, som grundlagde julemærkehjemmene i Danmark – og dette er ikke nogen tilfældighed.
Postbudet vil kun blive solgt hos Kop og Kande i hele 2017, og dermed støttes der op om kædens store indsamling til Julemærkefonden. For hvert postbud der bliver solgt, går der 25 kr. til Julemærkehjemmene.
Hvorvidt de smukke træfigurer er designgadgets eller legetøj til børn, er der delte meninger om – men vi kan alle blive enige om, at de er fulde af charme og fantasi.
Postbudet Einar måler 19 cm. i højden, og har en vejledende pris på 599,95 kr.