Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Ny dom for salg af kopimøbler er den hårdeste nogensinde

Retten har fældet en hård dom for kopiering af danske klenodier som PH-lampen, Ægget og Y-stolen.

Idømt fængsel for salg af kopimøbler

Fra 2014-2016 har ejeren bag Nlini Replicas og Nlini Interiors solgt kopimøbler på Nlini.com. Der er solgt møbler i både Danmark, Sverige og Norge, og bare herhjemme har salget kastet en omsætning på 12 millioner kroner af sig.

Der blev allerede i 2014 nedlagt forbud mod Nlini om at sælge kopimøbler, men trods dette fortsatte ejeren sin ulovlige virksomhed. Dette førte til, at RettighedsAlliancen i 2016 anmeldte sagen til Bagmandspolitiet.

Nu har ejeren bag selskaberne fået den hårdeste straf givet i Danmark for salg af kopimøbler: 1 år og 3 måneders betinget fængsel samt konfiskering af udbyttet på 500.000 kroner.

Blandt de krænkede rettighedshavere er Louis Poulsen, Carl Hansen og Fritz Hansen:

– Det er ikke kun rettighedshaverne, der krænkes – på sin vis bliver samfundet og forbrugerne det også, for handel med kopivarer koster både danske arbejdspladser og risikerer forbrugernes sikkerhed. Der er ikke nogen garanti for, at kopierne produceres efter gældende regler for sikkerhed og sundhed, forklarer direktør i RettighedsAlliancen Maria Fredenslund.

Relaterede Artikler