Ny, dansk stol inviterer til kongelig siddeoplevelse

Der er almindelige stole og så er der dem, der er noget ekstra særligt.

I den danske designarv er der et hav af stole, der er gået hen og blevet ikoner. Nogle for deres design, andre for deres komfort og de fleste for kombinationen af begge. Danske Naver Collection har for nylig lanceret deres nyeste stol, der trækker på historien og ligeledes kan gå hen og blive en klassiker.

Den nye stol har fået navnet Midas, fordi den er designet til at yde en “kongelig siddeoplevelse”. Midas var nemlig en rig og berømt konge i Antikken, der kun ville have det bedste af det bedste.

© Naver Collection
© Naver Collection
© Naver Collection

Med sit nik til klassisk, dansk designarv med et internationalt udsyn, vil Midas være smuk og tidløs tilføjelse til dit hjem. Midas findes med og uden armlæn, og du kan vælge mellem træsorterne eg, ask, valnød og elm alt efter, hvad der passer bedst til din personlige stil.

Se flere specifikationer på Midas, og opdag andre møbler i høj kvalitet og smukt design på navercollection.com, hvor du også finder din nærmeste forhandler.