Her skal du lede efter nyt til indretningen

Paustian overtager to af Danmarks største webshops inden for bolig og interiør, og bliver landets største online forhandler af eksklusivt boligdesign.

Showroom strøget Paustian
© Paustian

Én bolig- og interiørgigant

Paustian overtager Casanova.dk og Designdelicatessen.dk og går dermed ind på en første plads over de største bolig og interiør webshops i Danmark.

Paustian overtager de to webshop, fordi de ønsker at være lige dér, hvor kunderne er - nemlig på nettet. Med overtagelsen af de to domæner, vil Paustian øge sin online tilstedeværelse og derved sin mulighed for vækst.

Lænestol blå, paustian
© Paustian

De store overvejelser

Frantz Longhi, der er Adm. Direktør for Paustian A/S fortæller:

– Jeg er stolt og glad for dette spændende opkøb, som viderefører to dygtige og kompetente websites og som giver Paustian et stærkt fundament for vores strategi på online markedet. Udover det forretningsmæssige aspekt, er det altid en glæde for mig, at kunne hjælpe vækstforretninger med at videreudvikle sig og tilføre et økonomisk stærkt fundament.

Små skabe fra paustian
© Paustian

Hvad betyder det helt konkret?

Både Casanova.dk og Designdelicatessen.dk har eksisteret i mere end 10 år og har derfor stor erfaring med handel af design, lamper og møbler på nettet.

Med Paustians overtagelse kommer der nye ressourcer og øjne på de to eksisterende webshops, hvilket håbes at bringe de to forretninger i yderligere vækst.

Hverken Casanova.dk og Designdelicatessen.dk ændrer brand eller navn, der kommer blot nye kræfter bag. Ligeledes bevares Paustian.dk som hidtil.

Paustian bliver altså aktøren bag de tre brands, der hver har sin egen unikke historie og som Paustian ønsker at kunne bygge videre på.

Sofa i moduler paustian
© Paustian

Fantastiske showrooms

Selvom online handel er det store fokusområde, kan du stadig opleve de eksklusive design i Paustians showrooms i henholdsvis København og Aarhus.