Netto dømt i kopisag - igen
Efter et fire år langt, opsigtsvækkende sagsforløb er der nu faldet en dom.
Af — 11. juni 2020Anne Black vs. Netto
Allerede i 2016 anklagede Anne Black Design Salling Group, der ejer Netto, og underleverandøren Ronald A/S, for at have kopieret designet på hendes håndlavede keramik - nærmere bestemt en hængepotte, en vase og en lågkrukke. På det tidspunkt blev de dømt i sagen ved Sø- og Handelsretten til at betale 1,5 millioner kroner i erstatning til Anne Black.
En dom som de ankede, og som nu er afgjort ved Landsretten.
Landsretten fandt, ligesom Sø- og Handelsretten, at den omtalte keramik, som sælges i Netto, fremstår som nærgående efterligninger, der ikke kunne være skabt uden kendskab til Anne Blacks design.
Afgørelsen fra Østre Landsret lyder, at Salling Group og Ronald A/S skal betale en erstatning på 300.000 kr. til Anne Black. Videre har Netto fået forbud mod at sælge og markedsføre det omtalte keramik.
På billedet herunder ser du den omtalte keramik - Anne Black til venstre og Nettos til højre.