
Mater lancerer nyt sidebord i indisk marmor
Sidebordet fra Mater er forarbejdet i indisk marmor og udkommer i farverne jungle brun og jungle grøn.
AfVu Nguyen
Gå på marmorjagt i det lokale værksted i Indien. Eller rettere sagt. Det har det danske brand Mater allerede gjort. De har lanceret et sidebord, der har været forarbejdet under indiske himmelstrøg. Marmoren er udvundet af serpentinit – en stenart, der er mere hårdfør end traditionelt marmor. Serpentinit-stenens høje indhold af mineraler og silicium gør, at marmoren får sit særlige karakteristika.