© Gavin Munro

Her forvandler naturen træer til møbler

Se, hvordan disse træer langsomt bliver til kunst og møbler mens de vokser.

Med gamle teknikker og nyere teknologi producerer designer og kunstner Gavin Munro kunst og møbler.

I stedet for at bygge møblerne selv formår Gavin Munro at gro træer på en sådan måde, at de selv former sig som møbler og forvandler sig til stole, borde og lamper. Og udover møbler er det også sjove skulpturer, der vokser op af jorden på kunstnerens mark.

Læs også: Nu kan du lave møbler med gigantiske lego-klodser.

Gavin Munro har de sidste 10 år brugt størstedelen af sin tid på at studere og arbejde med træ, så han nu kan producere disse sjove møbler, som mens de gror, forvandles til møbler. Idéen til møbel-marken og de sjove skulpturer fik han allerede som barn, da han i barndomshjemmets have bed mærke i et træ, der til forveksling lignede en spisestuestol. Denne stol printede sig fast på nethinden hos kunstneren, og skulle senere blive den største inspirationskilde til hans værker.

Læs også: Japansk kunstner laver plastikhjem til små eremitkrebs.

Selv forklarer Gavin Munro, at hver eneste del af et møbel produceres med tålmodighed, idet han i høj grad er nødsaget til at samarbejde med naturen og dens processer, mens træerne vokser.

Læs mere om Gavin Munro og hans arbejde på hjemmesiden.