Hector, Daphne, Aldric - mød ridderne om Eberhardt Furnitures runde ringborde

Fascinerende mytologi bag to sydfynske fætres betonborde med unik ringsamling.

Ringbordet Hector
© Eberhardt Furniture

Eberhardt Furniture er en ny spiller på møbelmarkedet. De to fætre, Esben Christoffersen og Rune Vigil Nielsen, etablerede så nyligt som 2015 deres virksomhed med produktionsbase på en familieejet gård i det sydfynske. Fætrene kommer oprindeligt selv fra netop det område.

Her fra gården producerer Eberhardt Furniture blandt andet borde med betonplader i lys grå beton eller antracitgrå beton. Alle bordene er karakteriseret ved den samme unikke ringsamling af egetræsbenene.

Nu har fætrene fuldendt deres ringbordsserie. Bordet på billedet, som fætrene selv kalder for et "mastodontisk spisebord", har fået et navn, der passer til udtrykket: Hector.

© Eberhardt Furniture

Den ene af fætrene bag Eberhardt Furniture, Esben Christoffersen, er uddannet bygningskonstruktør; den anden, Rune Vigil Nielsen, har en tværkulturel universitetsbaggrund og har arbejdet inden for kultur, kommunikation og PR inden launchet af deres fælles møbelvirksomhed.

Eberhardt glimrer derimod ved sit fravær. Faktisk er Eberhardt i de to fætres verden, en fiktiv greve med fiktive slægtninge, som møblerne bliver navngivet efter.

Grev Eberhardt-figuren bruger de helt bevidst på en humoristisk måde til at menneskeliggøre deres produkter.

Cafébordet Aldrich
© Eberhardt Furniture

Alle billederne i denne serie af Eberhardts Furnitures ringborde er fotograferet på produktionsgården på Sydfyn. Det gælder også cafébordet Daphne her, som fætrene selv kalder for "det hurtigspringende cafébord".

Benene på alle bordene er i massivt egetræ og fås i to farver: natureg og eller sortolieret eg.

Sofabordet Berta
© Eberhardt Furniture

Det såkaldt "buttede" sofabrd Daphne + en landbrudsrekvisit fra gården hængende på den kobberfarvede væg.

Sofabordet Daphne
© Eberhardt Furniture

Det "florlette og feminine" sofabord Daphne i to farver og to forskellige betonkvaliteter.

Læs mere om Eberhardt Furniture på brandets hjemmeside og se de øvrige produkter, som fætrene i firmaets korte levetid har lanceret.

Du kan også se og prøvesidde ringbordene i Eberhard Furnitures showroom i København på adressen: Eberhart Showroom, Kronprinsessegade 8, 1306 København K.