Georg Jensen vækker gammelt, ikonisk design til live igen

Men du skal have den helt store pengepung frem, hvis du vil erhverve dig den.

© Georg Jensen

Et mesterværk i sølv

Georg Jensen har netop annonceret, at designvirksomheden vil relancere et ikonisk design, Tureen 270, designet af mesteren Georg Jensen selv tilbage i 1918.

Tureen 270 er en terrin, og en imponerende fusion mellem fremragende håndværk, eksklusive materialer og en lang tradition for skandinavisk design - den er kun produceret én gang for mere end 100 år siden. Den originale skål er dog desværre forsvundet.

Tegningerne til Tureen 270 har man fundet i Georg Jensens historiske arkiver og terrinen fremstilles i massivt sølv. Den har mere end 128 håndlavede støbninger, der laves i hånden af Georg Jensens sølvsmede på baggrund af arkivfotos, tegninger og håndlavede forme fra starten af forrige århundrede.

Det tager de erfarne sølvsmede i København mere end et år at genskabe terrinen, og kræver flere traditionelle håndværksteknikker som hamring, mejsling og oxidering.

Prisen er dog også til at tage og føle på: 1,2 millioner danske kroner skal du slippe, hvis du vil have Tureen 270 hjem og stå på kaminen.