Med fire, fine (re)-lanceringer fra Fredericia, bliver det muligt at vælge flere størrelser, stel og farver, der gør boligindretningen endnu mere fleksibel og personlig. Wegners Ox Table bliver tilgængelig i flere størrelser og der tilføjes nye materialer og moduler til Monica Förster og Hugo Passos moderne klassikere.
Piloti lanceres med nyt stel
Piloti er et enkelt og elegant bord designet af Hugo Passos for Fredericia. Piloti Wood blev oprindeligt lanceret tilbage i 2016, siden er der blevet tilføjet sten til serien, og nu lanceres bordet også i et robust og alsidigt aluminiumsstel. Piloti Alu er ingeniørkunst og klassisk elegance i ét og det fleksible og langtidsholdbare møbel skifter udtryk afhængig af den valgte bordplade. Piloti fås i tre forskellige størrelser, der både kan kombineres i udtryk eller bruges individuelt.
Piloti Alu kan bestilles fra oktober 2022.
Calmo Elements tilføjer flere moduler til serien
Calmo sofakoncept er rene linjer, runde former og et underspillet elegant udtryk designet af portugisiske Hugo Passos. Med elementer fra Calmo serien er det muligt at skabe individuelle løsninger, der opfylder ens personlige ønsker og behov. Nu lanceres endnu flere moduler til serien, der øger fleksibiliteten og åbner op for endnu flere muligheder.
Det nye Calmo Elements til Calmo-serien kan bestilles fra oktober 2022.
Hans J. Wegners Ox Table relanceres i flere størrelser
Ox Table, der oprindeligt blev designet i 1960 af Hans J. Wegner, bliver nu relanceret i flere størrelser. Det klassiske Wegner-møbel har et enkelt, men komplekst design med en slank og elegant profil. Bordet fås i eg eller valnød med ben i rustfrit stål. Ox Table fuldender det ikoniske og sofistikerede sæt bestående af Ox Chair og Queen Chair og binder serien naturligt sammen. Ox table bliver relanceret i størrelserne Ø80, Ø100, Ø120, Ø150.
Wegner Ox Table kan bestilles fra oktober 2022.
Savannah Chair Petit i nye materialer giver mulighed for flere farver
Med sit åbne og afslappede udtryk indbyder Savannah loungestolen til en blød omfavnelse. Nu lanceres stolen i en ny størrelse og med hynder, der kan polstres i flere forskellige tekstiler og i stort set alle farver. Savannah er designet af svenske Monica Förster, der er kendt for sin skarpe sans for former, farver og detaljer, samt sin passion for nye materialer og ny teknologi. Med Savannah har hun skabt en hyldest til klassisk håndværk med fokus på komfort, lækre naturmaterialer og kombineret teksturer.
Den nye Savannah Petit kan bestilles fra oktober 2022.