Elskere af Kevi-stolen kan nu endelig få et bord, der passer perfekt i både form og udtryk. Kevi-bordet er, som stolen, designet af Jørgen Rasmussen. Det fås i to runde udgaver i diam. 70/90 cm og en kvadratisk, der måler 70 x 70 cm. Vælg mellem bordplade i eg eller valnød samt sort eller hvid lak. Fra 3695 kr., Engelbrechts.
Day er et klassisk vægur til køkkenet eller kontoret designet af Simon Legald. Urskiven er tilføjet en diskret 3D-effekt, der gør uret lettere at aflæse fra siden. Fås også i grå, sort og blå, diam. 28 cm. 699 kr., Normann Copenhagen.
Bump er en helt ny serie fra den britiske designer Tom Dixon, som i stigende grad kaster sig over hverdagens genstande. Serien består af kander, kopper og altså, som her, vaser, der fås med to eller fire "bump". 625 kr., Tom Dixon/Roomstore.
Seiltänzer betyder linedanser på tysk, og det er netop linen, der holder sammen på dette modulerbare bord. Benene sættes på med et elastiksystem, hvilket betyder, at man let kan skille bordet ad og gemme det væk. Fås i en række størrelser, ligesom flere borde nemt kan kombineres. Fra 12.000 kr., Nils Holger Moormann.
Fold er en ny serie udelamper, der fås i klassisk sort eller hvid men også i de lidt vildere pink, messing og galvaniseret metal. Lyset kan indstilles, så det skyller op eller ned ad væggen, eller, hvis man vil have lidt mere spræl, som lysvifter i forskellige former. Fra 799,95 kr., Bauhaus.