Olie- og akrylmaleri, skulpturer, objekter og fotokunst. Kunstscenen byder på en variation af materialer udformet som visuelle udtryk med personlige aftryk fra en kunstner. Følger man ikke med på ferniseringer, hvor etablerede kunstnere og nye skud på stammen excellerer i at fremvise deres værker, kan udviklingen på den danske kunstscene være en jungle at finde rundt i. Vi har taget pulsen på kunsten lige nu med bud fra mennesker, der professionelt arbejder i kunstens verden, samt passionerede samlere, som man ikke kan undgå at blive, når man træder ind i dén sfære. Samstemmende for dem alle er, at kunst skal købes med hjertet og ikke som en investering. Kunst skal være dragende og inspirere i hverdagen, og det kan den kun, hvis den vækker følelser. Kunstkritiker Lisbeth Bonde har den klare holdning, at man ikke kan se på kunst i investeringsøjemed, fordi kunstkøb kan sammenlignes med en forelskelse eller en stærk fascination. Derfor skal man kun erhverve kunst, hvis den taler til en – når man ikke kan glemme den og bare må eje den.
Alligevel kan man altid have håbet om at gøre en god handel, udfordringen er dog, at kun en lille procentdel stiger. Hvem det er, kan betragtes som at spille på travbanen. Ifølge Mette Rode Sundstrøm, som er indehaver af auktionshuset Lauritz.com, hvor hun også følger med i prisudviklingen, er det at købe kunst alene med investering for øje usikkert, da markedet influeres af konjunkturer, mode, adfærd, og internationale strømninger.
Yngre kunstnere har oftest større potentiale for at stige i pris end ældre, men en gang imellem oplever man, at en ældre kunstner får revival, fordi kunsten appellerer i tiden igen. Et pejlemærke kan være omtale. Jo flere der taler om en kunstner, desto større sandsynlighed er der for, at prisen på værkerne stiger, selvom der også er risiko for, at det kun er for en periode. I processen med at finde et langtidsholdbart værk mener Lisbeth Bonde, at det kan være klogt at rådføre sig med nogen, der ved noget om kunst, så man undgår at erhverve sekunda-kunst, der ikke holder i længden.
– Det er vigtigt at notere sig, om kunstneren er godt uddannet, da en dimittend fra kunstakademiet har større chance for at blive anerkendt end en autodidakt. Ligeledes skal man se efter, om personen er repræsenteret af et seriøst galleri, og om museer og vigtige samlere har anerkendt kunstneren ved at erhverve værker. Som i alle brancher handler det om viden og indsigt, og der kan aldrig gives nogen garanti. Alt er en chance, man må tage. Dog er der ingen, som kan tage den gode kunstoplevelse fra dig, den er din alene, siger Lisbeth Bonde.
Man skal derfor ikke købe det første værk man falder for, og slet ikke hvis motivet er for let aflæseligt, for hvis man ikke bliver udfordret, kan man blive træt af værket i længden, hvilket Mette Rode Sundstrøm understreger:
– Jeg omgiver mig kun med værker, der taler til både hjertet og hjernen, og som insisterer på at blive ved med at stjæle min opmærksomhed. Gode værker har den egenskab, at de rammer både emotionelt og intellektuelt – og på det punkt spiller prisen ingen rolle. Det kan være både dyre og billige værker af kendte og ukendte kunstnere.