
Designer-klapvognen er hottere end nogensinde før
Seneste skud på stammen over lækre klapvogne er Diesels samarbejde med Bugaboo. Det bliver ikke mere urbant og fleksibelt!
AfDet er længe siden, at en klapvogn var en pram, som krævede kræfter at balancere rundt. Moderne forældre har brug for flere barnevogne og klapvogne, ikke mindst, når de bor i byen. En klapvogn skal, ja, kunne klappes sammen, så den kan placeres i bilens bagagerum, og samtidig er der behov for, at den er nem at køre med i byen, hvor trappetrin, fortorvskanter og offentlige transportmidler kræver smidighed.
Læs også: Når kontoret bliver til børneværelse
Mange forældre vælger også at købe en særlig klapvogn til den nyfødte. Det ligger i sagens natur, at den kan være lidt mindre og i flere måneder tjener som barnevogn, der nemt kan stilles ud i haven eller altanen til middagsluren.
Og så er der designet, looket, der betyder ligeså meget som funktionerne. Langt de fleste producenter af babyudstyr kender alt til behovet for flot design, og en af de helt hippe spillere på markedet, Bugaboo, er gået sammen med modebrandet Diesel om at designe en ny klapvogn. Den er mere terrængående og flot end nogensinde før, efter at denim-mærket har været inde over.