Design Awards 2020: Årets Design

Prisen gives til design, der manifesterer nytænkning, kreativitet og omtanke i forhold til livet og hverdagen i boligen i dag og i fremtiden. Se de nominerede her.

© Reform

Design Awards 2020

BO BEDRE hylder i samarbejde med Bolig Magasinet, Nordic Living og Costume Living det bedste design og de bedste designere i årets løb. I den forbindelse kåres Årets Design. Se de nominerede her.

Blæhr-vase, Linnea Ek Blæhr for New Works

Blæhr-vase, Linnea Ek Blæhr for New Works
© New Works

Hvor langt kan man egentlig strække glassets form?

Designeren Linnea Ek Blæhr går sammen med glaspuster Anders Raad til kant, og i en form manipuleres glasset til en altid forskellig vase – med bobler og striber, der giver hvert eksemplar sin helt eget udtryk.

Unu Spejl U-4141 af Bønnelycke MDD for Frost

Unu Spejl U-4141 af Bønnelycke MDD for Frost
© Frost

Bønnelycke har designet en række funktionalistiske og minimalistiske spejle for Frost, hvor ét skiller sig ud med indbygget forstørrelsesglas.

Kollektionen er så gennemarbejdet, at der er størrelser og formater til ethvert ønske om at skabe større rummelighed i selv små hjem.

Duca-lysestage af Krøyer-Sætter-Lassen for Menu

Duca-lysestage af Krøyer-Sætter-Lassen for Menu
© Menu

Duca kommer fra det latinske ord for "udvidelse", hvilket må siges at være et velvalgt navn for en lysestage, for når man løsner en skrue på dens slanke stamme, kan man justere dens højde.

Duoen Krøyer-Sætter-Lassen har designet en flot kammerstage anno 2020.

CM-tæpper af Cecilie Manz for Fritz Hansen

CM-tæpper af Cecilie Manz for Fritz Hansen
© Fritz Hansen

Cecilie Manz har sans for design, hvor skønhed, kvalitet og håndværk går op i en højere enhed – også i de nye tæpper, som er fremstillet hos italienske cc-tapis for Fritz Hansen.

Uldtæpperne leger med geometriske former og velvalgte farvekombinationer og indrammer en tid, hvor vi har brug for tæppets magiske evne til at dæmpe lyd, samle indretningen i øer og i det hele taget skabe ro.

Plate-køkken af David Thulstrup for Reform

Plate-køkken af David Thulstrup for Reform
© Reform

Det matte og det blanke udfordrer hinanden i køkkenet Plate, som lægger sig i toppen af de efterhånden mange arkitektegnede køkkener vi har set de senere år hos Reform.

Børstet aluminium og rustfrit stål danner et helt minimalistisk køkken, som ser ud, som det er. Ærligt og helt cool.

Kontur, designet af Turi Heisselberg Pedersen for Kähler

Kontur, designet af Turi Heisselberg Pedersen for Kähler.
© Kähler

Turi Heisselberg Pedersen er en gudsbenådet keramiker – og kunstner, og hendes unika vaser er værdsatte og sælges over hele verden.

Der er et spring til samtidig at designe vaser til folket, men det er lykkedes med Kontur-serien.

Så her er design, der gør det næsten umulige – vaser der tilfredsstiller den enkelte feinschmecker og de mange.

Raf Simons kollektionen af Raf Simons for Kvadrat

Raf Simons kollektionen af Raf Simons for Kvadrat
© Kvadrat

Raf Simons udfordrer … og derfor er han i dag en af verdens førende modedesigner.

Hans farve- og stofsans har virkelig klædt de tekstiler han gennem årene siden 2014 har skabt for Kvadrat.

I den seneste kollektion blander han materialer og farver, så de næsten bliver haute couture og passer dermed perfekt til den modige forbruger.

LÆS OGSÅ

Kategorien er sponsoreret af Luxaflex