Danske designskatte forsvinder ud af landet

Der er salg i dansk møbelkunst fra 30'erne og 40'erne i disse år, og mange unikadesign ryger direkte til USA og ind i velhavende samleres lejligheder i storbyerne. Møblerne har fået samme status som de største kunstværker, og det er det oprindelige håndværk, som fascinerer.
I 30'erne og 40'erne var fabriksfremstillingen af møbler ikke kommet i gang endnu. Det betød fx, at polstringen af lænestole foregik manuelt og med helt andre materialer. Samme principper gjaldt for arbejdet med træ - snedkerhvervet var højt profileret, og træsorter som palisander og cuba mahogni kunne stadig fås.

100.000 kr. for en stol er ikke meget på Lower Manhatten

Når møbler fra relativt ukendte danske designere bliver solgt til priser, man for blot få måneder siden ville grine ad, skyldes det især en lille håndfuld såkaldte decorators i New York, mener Peter Kjelgaard, der er leder af afdelingen for design og kunsthåndværk hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

• Deres kunder vil have en unik stil, man ikke ser hos andre, og så er de måske lidt ligeglade med, hvad det koster. Derfor ser vi, at priserne stiger voldsomt og til et niveau, vi ikke er vant til herhjemme, forklarer Peter Kjelgaard. Tendensen forstærkes af, at disse decorators er vant til at at købe hos fx Sotheby’s og andre udenlandske auktionshuse, som ofte har købt dem via mellemhandlere. Men nu har de fået øje på, at de kan springe et fordyrende led over ved at købe dem direkte i Danmark. Ofte sætter de møblerne i stand, når de har fået dem til USA, og videresælger dem til endnu højere priser fra ekslusive gallerier og butikker.
• Husk på, at for én, der bor på Lower Manhattan, er en stol til 100.000 kr. ikke nødvendigvis noget, man tænker længe over. Og skulle den miste værdi, så er det ikke en katastrofe, forklarer Peter Kjelgaard, som vurderer, at tendensen med stigende priser på de mere ukendte danske møbler vil fortsætte noget endnu. Men hvor længe tør han ikke spå om. Derfor er han begyndt at vurdere disse møbler højere end tidligere, således at en stol, som han for få måneder siden ville afvise overhovedet at sætte til auktion, i dag måske bliver vurderet til 8000 kr.
• Så kan det godt være, at den lige nu bliver solgt til 50.000 kr., men jeg vil fastholde min vurdering, for det kan slutte lige så brat, som det begyndte, siger Peter Kjelgaard.

Ole Høstbo, ejer af Dansk Møbelkunst, er ikke i tvivl: Det tynder ud i den danske arvemasse, når det gælder unikamøbler.

• Der kan ikke være mange værdifulde ting tilbage rundt omkring på lofterne, siger direktøren for virksomheden, der udover i Danmark også er repræsenteret ved et galleri i Paris. Ole Høstbo har bl.a. specialiseret sig i at rådgive købere fra udlandet og finder mange af de bedste ting i det andet led, auktionshusene. Rent faktisk er Dansk Møbelkunst begyndt at hente danske snedkermøbler hjem fra USA igen og videresælge til fx franske og kinesiske samlere. Der bliver stort set ikke solgt noget herhjemme. Hvorfor ikke?
• Jamen det er jo kunst, og udenlandske kunstsamlere interesserer sig for dansk møbelkunst på linje med fx maleren Richard Mortensen. Det gør danskerne ikke endnu.
• Det handler om det gode håndværk. Snedkermøblerne.

Snedkermestrene forsvandt fra Bredgade

I gamle dage var Bredgade i København én stor snedkermester, i dag findes de stort set ikke. Når et håndværk går tabt, er det helt glemt efter to generationer, siger Ole Høstbo.
Derfor er der stor afsætning på danske møbler fra 30’erne og 40’erne - fra før den tid, hvor fabriksfremstillingen kom i gang i Danmark. Og det er ikke kun snedkerarbejdet med ædle træsorter som cubamahogni og palisander, som tiltrækker - den gode polstring og garvning af skind er også i høj kurs.
Men Ole Høstbo har ingen problemer med, at dansk kunsthåndværk flytter ud af landet.

• Jeg er da stolt af at sælge et møbel videre, som måske ender på Pompidou-museet i Paris, siger han.