© Capsula Mundi

Bliv til et træ, når du dør

Fremtidens begravelse? Du bliver lagt ned i en nedbrydelig kapsel, og herover plantes et frø. Med årene bliver du til et træ.

Den døde placeres i en kapsel, som giver næring til et træ

De italienske designere Anna Citelli og Raoul Bretzel har med Capsula Mundi skabt et projekt, der måske bliver din død.
Nej, bare rolig – de to har gode intentioner og gør sig en masse overvejelser om menneskets måder at blive begravet på. Er kisten med gravstenen en god idé, er kirkegården et godt sted for de pårørende at komme bagefter.
Nej, lyder designernes svar, og derfor har de opfundet en kapsel, Capsula Mundi, en nedbrydelig 'cocoon', som den døde placeres i – i fosterstilling, som livet begyndte.

På billedet herover er ideen vist som ophæng, men det er lidt makabert og blot for at illustrere princippet.
Tanken er nemlig, at kapslen skal graves ned på en kirkegård, og så kan træet vokse sammen med en masse andre træer, og sammen bliver de døde til en skov. Det ER da en poetisk tanke.

Se også videoen herunder, hvor de to designere fortæller om ideen.