Bag kulissen hos en dansk møbelsnedker i verdensklasse

Jesper Holm grundlagde i 1992 firmaet Jesper Holm Design og Møbelsnedkeri, og 25 år senere har det lille møbelsnedkeri vokset sig noget større.

Snedkeriet er rykket ud af Jesper Holms stue, videre ind i lokaler på Amager og til sidst til en gård syd for København, hvor firmaet stadig ligger den dag i dag.

Snedkeriet laver både reoler, køkkener, garderober og meget andet, og det hele er designet til at passe gnidningsfrit ind i hverdagen uden at gøre så meget væsen af sig selv.

Vi har taget en snak med Jesper Holm om historien bag snedkeriet, designet og hans inspiration.

• Jeg har altid lavet møbler. Da jeg var 14 år, var alle møblerne på mit værelse mine egne. Mine skolekammerater begyndte at bestille møbler hos mig, som jeg håndsnedkererede på min fars lille hobbyværksted.

Jeg transporterede materialerne hjem fra Århus med bus 53 og timede turen med, at Ove kørte bussen, for han lod mig have lange planker og plader med i Århus sporvejes bus.

Ved et tilfælde hørte jeg om designskolen, hvor jeg så søgte ind.

• Jeg fik som ung designer stillet en gratis stand til rådighed på Møbelmessen. Jeg udstillede med det formål at finde fabrikker, der ville producere mine designs. Men der kom i stedet en del butikker, der ønskede at bestille møblerne til deres udstillinger.

Blandt disse var nogle af, på det tidspunkt, verdens fineste designbutikker. Jeg vidste ikke rigtigt, hvem de var, men lod som ingenting og skrev alle ordrerne ned.

Efter messen fik jeg travlt med at finde ud af, hvordan jeg kunne producere møblerne. Jeg bestilte så de forskelige møbeldele hjem fra små snedkerier og fabrikker i Danmark.

Hjemme i min stue – jeg boede på daværende tidspunkt i en gammel frisørsalon i Nyboder - stod jeg så med ganske lidt værktøj og samlede møblerne, gav dem olie og pakkede dem.

Da jeg efter cirka et halvår var i London, fik jeg et chok, da jeg opdagede, at mit spisebord stod på ærespladsen i The Conran Shop; jeg forsøgte at se resten af butikken anonymt, men blev genkendt og skulle så hilse på hele personalet.

Hvis der havde været et musehul, var jeg krøbet derind. Ved den lejlighed opdagede jeg, at den glamourøse del af faget ikke var min drivkraft.

• På et tidspunkt fik jeg et lille værksted i nabogaden til mit hjem. Alt gik fint - indtil overboen fik en kæreste. Han var meget ilter og fandt sig ikke i larm sent og tidligt.

Han kom dagligt ned og hamrede på gadedørens glasrude, men inden han kom, havde jeg vendt ryggen til døren og lod, som om jeg ikke kunne høre ham – kunderne ventede jo.

Jeg fik mere og mere at lave og flyttede så til et gammelt industrilokale på en skummel vej på Amager. Jeg fik ansatte og voksede ud af lokalerne dér.

I 2003 flyttede jeg på en gård syd for København og har indrettet de gamle stalde til snedkeri, udstilling og kontor.

• Ofte bliver et nyt design til ved, at jeg har en kunde, der efterspørger et eller andet. Så laver jeg det til kunden, og måske vil flere senere have det samme - sådan blev ’Boox’-reolen og mange andre af mine designs til.

Jeg bliver inspireret af folks behov, af at skabe noget, der ikke allerede findes og af mine egne møbelbehov. Jeg kan godt lide at omgive mig med ting, jeg selv har lavet.

• Når noget er rigtigt designet, er der ikke noget ved det, der stritter. Så er det helt anonymt, og ingen ligger mærke til det, fordi det bare er der, og det fungerer.

• Jeg har i 15 år koncentreret mig om at være far, men nu er børnene snart voksne og kan næsten klare sig selv. Så nu skal jeg til at lave møbler for alvor igen.

Du kan besøge Jesper Holms hjemmeside lige her.