7 stole og sofaer, du kan drømme dig væk i

Sommersolen kaster sit klare lys ind i stuerne, og vi ser med friske øjne på vores møbler. Er det tid til at skifte sofaen eller lænestolen ud? BO BEDRE giver syv bud på nye stole eller sofaer.

New Works: Covent Chair
© New Works

Covent Chair, designet af René Hougaard, er kommet i to nye tekstiler fra Kvadrat: bordeauxrøde Harald i velour og den flaskegrønne Outback i bouclé.

© New Works
Dux: Anita-loungechair
© DUX

Dux er mest kendt for deres eksklusive senge. Men nu har designtrioen Claesson Koivisto Rune designet en serie af møbler, der kombinerer det eksklusive håndværk fra Dux med udsøgt design. Anita er et eksempel på en rummelig loungestol, som alligevel har en lethoed over sig. Det er en sammensmeltning mellem en klassisk Windsor-stol og en moderne italiensk loungestol, der er polstret med Dux' særlige fjedersystem, som man også kender fra sengene. Ca. 23.000 kr., forhandles hos Dux-forhandlere og Duxiana-butikker.

Fritz Hansen: Ro
© Fritz Hansen

Jaime Hayon har bogstaveligt talt udvidet sin populære Ro-lænestol, så den nu er blevet til en to-personers-sofa. Den høje ryg giver en følelse af privat område, som kan anvendes både i hjemmet eller i et kontor. Ro-sofaen er i butikkerne fra august, hvor den kommer til at koste 32.000 kr., Fritz Hansen.

&tradition: Fly-stol/sofa
© &tradition

Den populære Fly-lænestol kommer i år også som sofa. Serien, der er designet af Space Copenhagen, har sit helt eget udtryk, der kombinerer det nordiske med det internationale på flot vis. Stol fra 14.490 kr., sofa fra 29.990 kr. Tæppet Moor, designet af Alle The Way To Paris, er kommet i en række nye farver. Få si flere størrelser fra 12.000 kr., &tradition.

Ikea: Koarp
© Ikea

Koarp er en ny lænestol, der bliver en del af Ikeas sortiment i løbet af sommeren. Den fås med træstel i enten sort eller hvid og i flere farver polstring. Fra 999 kr., Ikea.

Sofakompagniet: Freja Collectors Edition
© Sofakompagniet

Sofakompagniet slår med en begrænset Collectors Edition af Freja-sodaen et slag for maksimalismen i de danske hjem. Ben i messing og polstring med sort-hvide palmer er garanti for, at kommer liv i stuen. 4999 kr., Sofakompagniet.

Lene Bjerre: Dara
© Lene Bjerre

Dara er en ny kollektion fra Lene Bjerre, der består af en tre-personers-sofa og en lænestol. Udtrykket er romantisk og laid-back og passer til fx til hjemmet, hvor man kan lide at dekorere med naturskind. Sofa 24.999 kr., lænestol 14.999 kr., Lene Bjerre.