Udefra kan man ikke se, hvad sommerhuset gemmer på
I det nordsjællandske sommerhus her havde arkitekten stort set frie hænder, hvilket har ført til lidt af et elektronisk vidunder.
© Julie Bjarnhoff - Sommerhuset i Nordsjælland er designet af Rasmus Fredsted fra Legio. Han har gennemtænkt det som et hele, hvor ude og inde smelter sammen, ved at bruge samme materialer i form af træ og natursten begge steder. Indenfor er lyssætningen programmeret, så den følger familiens rytme og skruer op og ned for lys og varme efter behov. I stuen er det naturlige lys tænkt ind med store vinduer, hvor lysindfaldet kan reguleres med Rideau-gardinerne, der kan styres elektronisk. Den grå sofa og tæppet er fra Jab, og bordet er fra Mos Design. Alt er fundet i Rêve Home.
© Julie Bjarnhoff - I køkkenet er køkkenøen lavet med en fremskudt ramme af douglastræ,
som også er brugt i loftet. Rasmus står bag designet, der er udført af Gribskov Inventarsnedkeri. De hårde hvidevarer er fra Miele og kan kobles op på smarthome-teknologi, så man kan tilberede stegen i ovnen, mens man sidder på en café i byen. Emhætten er en Trepol, og spots, pendler og lyset i loftet er fra One A. Overalt i huset er der tænkt på forholdet mellem rumlighed, lys og skygge. Det kan man også se her i køkkenet, hvor lys er tænkt ind på flere niveauer i form af diffust lys fra pendler i loftet, der lysmæssigt giver volumen, og som suppleres med belysning på væggen.
© Julie Bjarnhoff - Det frostsikre San Bernardino Quarzit fra Schweiz med en grov overflade er brugt på bordpladen i køkkenet og på gulve både inde og ude samt i brusekabinen. Det skaber en rød tråd i husets materiale- valg. Det taktile niveau underbygges af træbakker og keramik
© Julie Bjarnhoff - I loftet sidder sensorer, der registrerer alle bevægelser i huset. De styrer natscenarier, ligesom de kan bruges som alarmer. Desuden er de indbyggede højttalere koblet op til streamingtjenester, der sørger for et stemningsskabende lydspor i hele huset.
© Julie Bjarnhoff - Ild i pejsen kan nydes flere steder i huset, da den er placeret som et yderpunkt mellem rummene. Væglamperne fra One A er, ligesom resten af stuens lamper, programmeret til at skabe hyggelige scenarier, når familien er i sommerhus – men også når de ikke er der i forhold til indbrudssikring. Krukken er fra Rêve Home.
© Julie Bjarnhoff - En pejs sørger for pejsehygge, der understøttes af den rette belysning, der elektronisk kan dæmpes, når pejsen tændes. Mørke toner i interiøret glider i ét med de kølige, grå farver fra sten på vægge og gulve.