Sommerhus med kant
Byggematerialet er klassisk for fritidsboliger, men derudover er der ikke meget ordinært over det arkitekttegnede Rågeleje-sommerhus i Nordsjælland.
© Karsten Damstedt - // Træ er et klassisk byggemateriale i skandinaviske fritidsboliger - her i Rågeleje-sommerhuset fra 2005 er det brugt suverænt effektfuldt både ude og inde. Husets tag hælder diagonalt, hvilket giver dobbelt loftshøjde i den ene ende af huset med plads til en indskudt etage.
© Karsten Damstedt - // Sofaen er en ældre model fra Ilva. Cirkelstolen af Hans J. Wegner egner sig rigtigt godt som sommerhusmøbel, synes ejerne, da den med sine fleksible hjul kan køres rundt i rummet
© Karsten Damstedt - // I det store opholdsrum er køkkenet placeret som en hvid kube i den ende, hvor bygningen har dobbelt højde. Loftet er sænket i køkkenet, så pladsen ovenpå kan udnyttes til et lille hjemmekontor. Spisebordet er Piet Heins Ellipsebord, mens spisebordsstolene hedder Ru Chair og er fra Hay. Lampe fra Moooi.
© Karsten Damstedt - // Fra den lille kontorplads over køkkenet er der et flot kig til linjerne i opholdsrummets loft og den overbevisende udnyttelse af træets egenskaber. Stol PP58/68 er oprindeligt designet af Hans J. Wegner til storebælts- færgerne og produceres af PP Møbler. Arkitektlampen er Tolomeo fra Artemide.
© Karsten Damstedt - // I køkkenet har ejerne valgt at bruge glasplader som bordplader, med den fantastiske effekt at naturen udenfor spejler sig flot i glasset. Selve køkkenet er tegnet specielt til sommerhuset. Barstolen Stool, designet af SpaceCph, er fra Mater, mens skærebræt og skål i træ er fra Normann Copenhagen. Fra køkkenet er der en flot udsigt mod haven og markerne.