Mere ude end inde

For Helle Nordal Clausen er nyt ikke nødvendigvis lig med bedst. Ud fra den device har hun tilført sit nye fritidshus i Rørvig masser af forskønnende forbedringer, der understøtter familiens sommerlivsstil.

© Kennet Havgaard

Helle Nordal Clausen har boet i en årrække i Spanien, og hun tog drømmen om en sydlandsk solkrog med sig hjem. Terrassens loungehjørne er et skønt samlingspunkt for familie og gæster sommeren igennem. Her er stemningen eksotisk med det lave, dybe møblement og krukker med palmer og sommerblomster.

© Kennet Havgaard

Tid til alt og ingenting – og først og fremmest til at være sammen. Sådan beskriver Helle Nordal Clausen familiens sommerliv i Rørvig. Sammen med sin mand, Torben, og sønnerne Christian og Alexander har hun skabt et stemningsfuldt og personligt åndehul i det nybyggede sommerhus.

© Kennet Havgaard

Helle Nordal Clausen og sønnen Alexander nyder sommerlivet.

© Kennet Havgaard

Det spanske loungehjørne er muret op i mursten og derefter pudset og malet. Elementerne bliver frisket op med en gang maling hver sommer. Hynderne har Helle Nordal Clausen fået syet af sejldug efter mål, og de kan sagtens tåle at ligge ude i en sommerbyge.

© Kennet Havgaard

Høj himmel og solskin på terrassen i familien Nordal Clausens sommerhus. Da familien overtog det 70 m² store sommerhus, gik de først i gang med at få udbygget den eksisterende terrasse til dobbelt størrelse. Det har givet plads til flere typer af uderum og spisepladser, som familien flytter rundt mellem.

© Kennet Havgaard

Rørvigs skønne naturområder og brede strande faldt familien Nordal Clausen for med det samme. Og sommerhusets store grund, der gav plads til ro og privatliv gjorde, at familien slog til og købte feriehuset.

© Kennet Havgaard

De lave, marrokanske teborde i forskellige højder er nemme at flytte rundt på og understreger den sydlandske stemning i terrassens loungeområde. Begge bordene er fundet hos Rue Verte.

© Kennet Havgaard

Familiens yngste mand hedder Alexander, og han nyder sine sommerdage i Rørvig, hvor strand og skov ligger lige uden for havelågen.

© Kennet Havgaard

Det var ikke uden rystende hænder at parret rev den sidste væg ned, så kun den bærende træstolpe stod tilbage. Men resultatet blev, som de havde håbet, og familien prioriterer at være sammen i sommerhuset. Her i spiseafdelingen står et langbord fra House Doctor tilsat en svensk slagbænk og Eames-stole.

© Kennet Havgaard

Køkkenet har også gennemgået en mindre forandring og en tung køkkenø er røget ud til fordel for nye køkkenmoduler med bordplade i hvide fliser. Kølige stålelementer og et par industripendler henover giver et mere enkelt udtryk, og da køkkenet nu befinder sig i samme rum som stuen.

© Kennet Havgaard

Sommerhusets uderum på den store terrasse i ipé-træ tæller næsten lige så mange kvadratmeter som indenfor og er indrettet i samme afslappede stil.

© Kennet Havgaard

Friske blomster i indretningen der i høj grad bærer præg af Helle Nordals forkærlighed for sort, hvidt og sølv, for loppefund og arvemøbler blandet med nyt design og dyre ønskekøb mikset med prisvenlige og fine sommerhusdetaljer.

© Kennet Havgaard

En fin vitrinevæg giver god opbevaring og hygger i sommerhusets lille stueområde, der har pejsen til den anden side og vender mod spiseafdelingen. Lysekronen med små, farvede lampeskærme er fra House Doctor ligesom det store vitrineskab. Bakkebordet er fra Rue Verte, og sofaen fulgte med huset.

© Kennet Havgaard

Pejsen bruges mest om vinteren og er med til at skabe rustik kontrast til det øvrige lyse interiør i sommerhuset. På terrassen lige bagved er der en udendørs pejs, som bruges på de lange sommeraftener.

© Kennet Havgaard

Et kig gennem huset hvor væggen før delte sommerhuset på tværs. Til højre lå det tidligere soveværelse, som i dag er blevet integreret i resten af huset.

© Kennet Havgaard

Stranden i Rørvig på en dejlig sommerdag.

© Kennet Havgaard

Sengen er blevet et møbel på lige fod med sofaen i husets nye, åbne indretning. Med ombygningen fik parret også skiftet det oprindelige soveværelses to små vinduer ud med det store skydedørsparti i glas, så man nu får fornemmelsen af at sove i det fri.

© Kennet Havgaard

Badeværelset er stort og har som resten af huset loft til kip. Lyse travertinfliser på gulvet og i brusenichen, vasketøjskurven i læder er fra Frydendahl.

© Kennet Havgaard

Fra entreen kigger man gennem soveafdelingen og ud i haven. Det praktiske skoskab er fundet i en lokal butik, mens spejlet og lampen er fra The Moood.