PJÆKHUSET AF ANTON ROSEN, 1912 © Utzon center

Dyk ned i sommerhusets historie: 3 arkitektoniske perler fra hver sin tidsalder

Her får du et smugkig på tre af de ypperste sommerhuse gennem tiden fra udstillingen SOMMERHUS på Utzon Center i Aalborg.

En arkitektonisk forandring

Da BO BEDRE for første gang udkom i 1961, fyldte sommerhusene allerede en del i magasinets spalter. Faktisk går tanken om et tilflugtssted helt tilbage til antikken. Her sagde den berømte arkitekt og teoretiker Alberti, at husene uden for byen var steder, hvor man kunne gemme sig fra hverdagen, larmen og turbulensen.

Men ligesom sommerhusenes grundfunktion går langt tilbage, har arkitekturen også undergået en større forandring. For hvor sommerhuse engang var små, hyggelige og duftede af brænde, bygges der i dag i en skala, der får sommerhusene til at ligne store villaer med pool og loungeområder uden den samme forbindelse til landskabet, som er kendetegnende for nogle af dansk sommerhushistories største perler.

Og netop den problemstilling tager udstillingen SOMMERHUS på Utzon Center i Aalborg op.

Nyt liv til eksisterende sommerhuse

– Vi viser udstillingen nu, fordi sommerhusmarkedet de sidste par år har været fuldstændig elektrisk. Sjældent har vi set så mange nøgler skifte hænder, så den stille drøm med den her udstilling er, at folk kan finde inspiration til om- og tilbygninger på eksisterende sommerhuse, fortæller udstillingsdirektør og arkitekt Line Nørskov Eriksen.

Hun har håndplukket tre værker fra udstillingen, der hver især repræsenterer en særlig periode af sommerhusets historie.

Udstillingen SOMMERHUS på Utzon Center kan opleves til og med 8. januar 2023.

utzon center aalborg
© utzon center

PJÆKHUSET AF ANTON ROSEN, 1912

Pjækhuset med otte kanter fra 1912

Pjækhuset repræsenterer en periode, hvor det danske sommerhus er i vækst. På arkitektskolen begynder man også at undervise i dansk arkitektur, og Politiken udskriver en konkurrence om det danske sommerhus. Navnet kommer fra den daværende ejer, godsejer Jensen, der tog dertil for at pjække.

– Der er noget klassisk over Pjækhuset, der har en ottekantet grundplan. Der er geometri og symmetri, men det er i det hele taget mindre. Der er stråtækket tag, det er uformelt, og man lavede mad over ild, da det blev bygget. Huset har karakter af at være en havepavillon frem for et hus, forklarer Line Nørskov Eriksen og tilføjer, at huset er lavet af sildekasser, der blev kalket op. En billig måde at bygge på.

KORSHAGEHUS AF ERIK KORSHAGEN
© utzon center

KORSHAGEHUS AF ERIK KORSHAGEN, 1960

KORSHAGEHUS AF ERIK KORSHAGEN
© utzon center
KORSHAGEHUS AF ERIK KORSHAGEN
© utzon center

Korshagehuset fra 1960 skaber en sammensmeltning mellem ude og inde

Fra modernismen i 1960’erne peger Line Nørskov Eriksen på Erik Korshagens sommerhus, der bl.a. repræsenterer den sammensmeltning mellem inde og ude, der var særligt kendetegnende for perioden.

– Korshagehuset har den særlige karakter, at man skal ud på verandaen for at gå fra rum til rum. Det er næsten monastisk i sit udtryk, og det har en japansk karakter, forklarer Line Nørskov Eriksen, der kalder huset kompromisløst.

– Verandaen er et tema, der opstår på dette tidspunkt i arkitekturen. Man arbejder med landskabet og forfladiger overgangen mellem ude og inde, præcis som det var Erik Korshagens hensigt.

utzon center aalborg DV17
© utzon center

DV17, OFFICE KIM LENSCHOW I SAMARBEJDE MED PIHLMANN ARCHITECTS, 2022

DV17, OFFICE KIM LENSCHOW
© utzon center
DV17, OFFICE KIM LENSCHOW
© utzon center aalborg

Det ultraminimalistiske sommerhus DV17 fra 2022

DV17 repræsenterer et paradigmeskifte i arkitekturen. De yngre arkitekter er ligesom de yngre designere vokset op med bæredygtighed, og det er en præmis for dem nærmere end et tema.

– Dette sommerhus er meget kritisk over for dekadence og konformitet, forklarer Line Nørskov Eriksen om DV17, der med sine japanske referencer fremstår ultraminimalistisk.

– Det handler meget om, hvor lidt man overhovedet kan nøjes med. Man har ikke decideret brug for en væg, så man arbejder med nye overflader for at fornemme rummenes skiften. Det er superminimalt. Her bygger man på en måde, hvor skønhed og bæredygtighed går op i en højere enhed.