
Nu kan du købe en middelalderlandsby med slot i Italien
En landsby, olivenmarker, et slot, et klokketårn og en restaurant ... Det er noget af en pakkeløsning, som er til salg i Umbrien for 55 millioner kroner. Er du fristet, så læs om Castello Dis Sismano her.
AfMette Nexmand
Middelalderlandsby med slot til salg i Italien
Det kan få landlord-drømmene til at blusse op hos den selv den mest ydmyge. I hjertet af Italien ligger et slot, Castello Dis Sismano, der er som taget ud af serien Game of Thrones, og det er til salg efter mere end halvandet tusinde år i samme families eje.
Men ikke nok med det - til den umbriske ejendom hører en middelalderlandsby med klokketårn, rustikke huse og en restaurant.
Pakken koster 55 millioner kroner og er smidt på markedet af Douglas Elliman Real Estate.