
På hvilken sal er det billigst at købe lejlighed?
Er en stuelejlighed billigere end en lejlighed på 2. 3. eller 4. sal? Du kan spare penge, hvis du vælger den rigtige. Læs med her, og bliv klogere på lejlighedernes værdi.
AfEr stuelejligheden billigst?
Du kan spare mange penge, hvis du vælger at erhverve dig en lejlighed, som ligger i stuen. I København kan du spare hele 22 procent ved køb af en stuelejlighed, i stedet for en lejlighed, der er placeret højere oppe i bygningen.
Det fungerer således, at jo højere op du vil i etageejendommen, jo dyrere bliver det. Kvadratmeterprisen for en lejlighed med beliggenhed i København på 5. sal er 33.457 kr., hvor en lejlighed i stuen har en kvadratmeterpris på 28.194 kr.
Hvis du vil spare endnu flere penge, så kan du vælge at flytte mod Odense. Odense er nemlig billigere i forhold til kvadratmeterpriserne, hvor en lejlighed på 4. etage koster 19.526 kr. pr. kvadratmeter, og en lejlighed i stueetagen blot koster 16.085 kr.