Et ikonisk byggeri i London

Gjøril og Magnus Englund bor midt i en designhistorie. Isokon er et ikonisk byggeri i London, hvor fx Agatha Christie havde adresse. Nu lever parret med møbler, som er tegnet til lejligheden i 1934.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Agatha Christie har boet her, det samme har designeren Marcel Breuer og grundlæggeren af ​​Bauhaus, Walter Gropius. Nu bor Magnus Englund, en af ​​grundlæggerne og ejerne af den succesfulde kæde af Skandium-butikker i London, her sammen med sin norske kone, sygeplejersken Gjøril. Isokon er et af Londons mest berømte ejendomskomplekser og bygget i 1934 af arkitekterne Wells Coates, som dengang stod for et dristigt og visionært projekt, som skulle vise en ny moderne måde at bo i byen på. Med sine dristige linjer og flydende skulpturelle altaner og trapper ligger denne bygning som en hvid oceandamper blandt gamle edwardianske huse i det nordlige London. Bygningen var for 10 år siden forsømt, men er nu ført tilbage til sin tidligere herlighed. De kraftigt stigende huspriser i London mærkes også her, og Gjøril og Magnus bor til leje i det, der i dag er en “Grade 1”-fredet bygning – den højeste klassificering, som deles med bygninger som fx Buckingham Palace. Parret bor i penthouselejligheden, nøjagtig den samme, som den kendte engelske møbeldesigner og fabrikant Jack Pritchard boede i med sin kone Molly. Det var dem, der i begyndelsen af 1930’erne bestilte bygningen, og de levede her fra 1934 til midten af ​​1970’erne. Til penthouselejligheden hører en stor tagterrasse, og Gjøril og Magnus blev gift her sidste år – ligesom Molly og Jack Pritchards søn Jonathan gjorde i 1955. Og sådan er der rigtig mange forbindelser mellem bygningens historie og nutid. Så mange, at bygningen og lejligheden er et eftertragtet besøgsmål for design- og arkitekturkendere. At leve midt i sådan en designarv gør det svært ikke at tænke på det hver dag, siger Magnus Englund.

– Det er jo først og fremmest vores hjem, men vi får anmodninger om at besøge Isokon og vores penthouselejlighed og tilbud om film- eller fotooptagelse næsten hver uge. Vi ser virkelig os selv som vogtere af en vigtig kulturarv, og det er glædeligt at se, hvor glade de besøgende er for, at vi ser efter arven og plejer den.

Lejligheden er på kun 75 kvadratmeter, hertil hører en tagterrasse som er større og giver stor herlighedsværdi. Gulvene og væggene er fantastiske. De står, som da de blev beklædt med estisk birk forarbejdet i krydsfiner. Bortset fra, at de oprindeligt var lyse. Tidens patinering har givet dem en mørkere tobaksfarve gennem årene. Disse unikke mørke vægge og gulve er en interessant baggrund for de lette krydsfinermøbler med det klassiske zebrastribede stof eksklusivt lavet for finske Artek. Hertil kommer en enestående samling af skandinavisk design, vintagekeramik og design i træ. Mange af krydsfinermøblerne og fx spisebordet af Marcel Breuer er designet specielt til lejligheden. Isokon-møblerne fra 1930’erne er sat i produktion igen i begyndelsen af 1980’erne. For en udenforstående kan det være overraskende, at Skandiums medstifter, som lever af at sælge den blomstrende skandinaviske designscene fra fire Londonbutikker, selv bor med britisk design inspireret af Bauhaus-traditionen.

– Slet ikke. På en måde var Isokon en skandinavisk funktionalistisk forpost i Storbritannien og binder mine 20 år i Stor-britannien sammen med de produkter, vi sælger i Skandium. De kulturelle forbindelser er talrige, hvis du bare graver dybere. De oprindelige Isokon-møbler blev alle lavet i Estland af producenten Lutherma, som også havde produktion i Finland og Letland, og materialet var birkekrydsfiner, så stilen er meget tæt på, hvad Alvar Aalto foretog sig på Artek. Svensk arkitektur og Stockholmudstillingen i 1930 var meget omtalt og beundret i London, så der er mange krydshenvisninger, siger Magnus, som elsker design og historierne bag. Men når parret går i seng og lægger sig under et skotsk uldtæppe – et familiearvestykke – og sover mellem disse historiske og designede vægge, så er det hovedsagelig et hjem.

– Hvad der gør nogle rum til et hjem, er en meget personlig ting, men for os er det, at vores bolig ligger tæt på naturen, selv om vi er midt i London. En fantastisk følelse. Vi har et grønt område lige ved siden af ​​vores bygning og Hampstead Heath rundt om hjørnet. At vide, at møblerne, vi bruger hver dag, blev designet og lavet til vores lejlighed er forbløffende.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Gjøril og Magnus på tagterrassen, som er usædvanlig stor og større end lejligheden. Kun skydedøren adskiller inden døre fra den betagende perle af en terrasse på toppen af ​​bygningen.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Hovedøren i Plymax – et miks af metal og krydsfiner - er en reproduktion af den originale dør, som nu er i museet nedenunder.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Paneler og gulve fremstår originale i birkefiner, og de er restaureret og patineret gennem årene. Marcel Breuers Isokon Short Chair fra 1936 står her, sådan som den var skabt med zebrastribet polstring. Rundt om ses forskellige PH-lamper, et moderne persisk tæppe fra 1960’erne og en radio model AD65 tegnet af arkitekterne Wells Coates i 1934 og fremstillet af Ekco of Southend.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

T.v. Klassisk isspand af Jens H. Quistgaard for Dansk sammen med en skål af Finn Juhl – den produceres nu af Architectmade. Ved siden af en smuk isspand, som Magnus ikke kender producenten af.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Den britiske dronning i form af et oprindeligt håndfarvet print af det officielle kroningsfotografi fra 1953 i sin oprindelige ramme. Hun skuer ned på vaser fra Pungo-serien af Stig Lindberg, udført af Gustavsberg i 1950’erne, og en model af Isokon-bygningen, bestilt af Gjøril og Magnus hos det britiske firma Mejsel & Mouse, efter godkendelse af Wells Coates-arkitekternes datter Laura Cohn.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Magnus Englund har parret Isokon-spisebordet af Marcel Breuer med stolen 66 fra 1936 af Alvar Aalto for at understrege forbindelsen mellem skandinavisk og britisk design.Tæppet er et persisk tæppe fra 1960’erne, og loftslampen er ny i Bauhaus-stil. Gulvlampen er model 2599 kaldet Kina af Josef Frank for Svenskt Tenn fra 1950’erne.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Dette nærbillede viser en skulpturel træskål, som er en gave fra Trip Trap. Ved siden af et miniature T46-sofabord, som den hollandske designer Hein Stolle skabte i 1946.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Køkkenet er en rekonstruktion af det, der blev lavet til Isokon i 1934. Men nu med moderne hvidevarer. Den mørke træbordplade er også en rekonstruktion af originalen. I hjørnet står en Stelton-termokande og en gammel Stelton-vinkøler af Arne Jacobsen.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Alvar Aaltos Model 115 for Artek i 1936 bruges her som holder af koste.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Soveværelset står som en stilfuld skibskabine og oser af hygge. Sengen fra finske Finlayson er dækket med et skotsk uldtæppe, en bryllupsgave til Magnus’ forældre fra hans bedstefar i 1965. Over hænger et billede fra hans forældres hjem. PH-lampen står på en original Alvar Aalto-stol fra 1933.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Lamperne i badeværelset er som mange steder i resten af byggeriet skabt af George Dudley Best. Han var en del af 1930’ernes britiske modernister, og det er Gubi, som siden har sat dem i produktion.

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Tagterrassen er stor nok til, at de fleste større sammenkomster finder sted her, hvis vejret tillader det. Gjøril og Magnus giftede sig da også på den pragtfulde terrasse, ligesom Molly og Jack Pritchards søn Jonathan gjorde det i 1955 . De 100 m² er indrettet med den udendørs version af Eero Saarinens bord, Harry Bertoias Wirestole og Charles og Ray Eames’ bord og stole for Vitra.

BOLIGARKITEKTUR I VERDENSKLASSE

© Birgitta Drejer/Sisters Agency

Isokon-bygningen fra 1934 er en berømt bygning i London. Den blev bygget af arkitekterne Wells Coates, som var visionære og viste en masse mod ved at bygge dette første moderne højhus i beton. Det blev renoveret i 2003. Trapperne ligner skulpturer og tilføjer en rund blødhed til den slanke bygning. De er blevet sammenlignet med arbejder af Naum Gabo, en russisk billedhugger, der boede i nærheden. I bunden af bygningen er der et lille musuem, hvor man kan se de møbler, som er designet til bygningen. De produceres nu under Skandium. Her til venstre ses den væg, Gjøril og Magnus har lavet som en hyldest til de designere og arkitekter, som har haft indflydelse på Isokon. Den blå plakat er fra 1950’erne, og Finmar var det firma, som Camilla Parker Bowles’ bedstefar etablerede for at importere møbler af Alva Aalto.

Relaterede Artikler