Hvis de tidligere ejere kom forbi, ville de næppe genkende patriciervillaen ved vandet.
Det hus, Mette Rokkedal, hendes mand Niels Hasager Rokkedal og deres to børn faldt for, er der stadig. Men alle de mange detaljer, der skæmmede, forstyrrede og var et udtryk for stilforvirring, er brækket op, revet ned og kørt bort.
- Vi kan bedst lide faldefærdige huse, fordi man så kan tage noget gammelt og gøre det til noget nyt, forklarer Mette Rokkedal, der sammen med en kompagnon ejer Køkkenstudio Horsens, som har stor erfaring med ombygninger af køkkener, badeværelser, garderober og også står for andre indretningsopgaver.
Den erfaring, fik hun brug for i forbindelse med sin egen ombygning, hvor stort set hver sten, bræt og spær i det 300 m2 store hus er blevet vendt.
Gulvene blev brækket op og de sænkede lofter revet ned. Stueetagens belysning er lavet oppe fra førstesalen, så der ikke er synlige ledninger. Der er trukket nye kabler og lavet nye elinstallationer, og på loftet har forældrene indrettet et fantastisk soveværelse i det, der engang var et bart og koldt loftrum.
Mange vinduer er ført til gulv for at åbne huset op, og en del døråbninger er udvidet. Der er desuden fjernet døre, især i entréen, hvor fem døre skabte uro og forvirring. Men den største opgave var en grim 1960’er-tilbygning, som blev revet ned og en ny tilbygning blev bygget op.
- Fra vinduerne kunne man kun se ind til naboen. Det syntes vi var synd. Vi vil nyde vandet, og jeg synes, at det er ren terapi at stå op til den udsigt om morgenen. Så vi rev tilbygningen helt ned, og lavede vores egen, som er tegnet af Vision Arkitekter, sådan at den er bygget i to etager med tagrejsning, så man ikke kan se udefra, at det er nyt.
Netop mødet mellem nyt og gammelt er vigtigt for Mette Rokkedal, og hun lægger ikke skjul på, at selvom hun vil bo i 2013, med de fornødenheder der hører til, så sætter hun pris på, at der har boet nogen før dem.
- Vi kom fra et hus, vi selv havde bygget. Et skønt hus. Men vi oplevede, at rummene var bygget til en bestemt funktion, som det så var svært at lave om på.
I det her gamle hus er alt lidt mere flydende. Man kan ændre funktionerne over tid. Men sjælen kommer også af, at huset indgår i en sammenhæng med de øvrige huse i kvarteret, at der står gamle træer på grunden, og at det hele har en patina, der giver den her fornemmelse af kontinuitet, mener Mette Rokkedal.
Hele ombygningen har taget halvandet år, fra familien købte huset, til de flyttede ind. Men går man Mette Rokkedal lidt på klingen, indrømmer hun med et skævt smil, at hun nok aldrig bliver helt færdig.
- Jeg rykker rundt på mine ting mindst en gang om året. Jeg synes, at det er detaljerne, der gør en forskel. De giver liv og aktivitet i ens omgivelser, griner Mette Rokkedal.