Sylvester Stallone sælger sin (overraskende) lækre villa

Actionfilm-legenden Sylvester Stallone sælger sin imponerende villa i Californien for 28 millioner kroner. Se, hvordan Rocky pumper sin indretning.

Rocky bor meget pænere, end vi troede ...

Vi må tilstå, at stilen fik os til at kigge en ekstra gang. Det er jo pænt! Ikke arkitektlækkert eller 'nordic', men noget mere nedtonet, end vores fordomme havde forudset. Actionhelten Sylvester Stallone sælger sin kæmpevilla i La Quinta i Californien, og det giver blandt andet Architectual Digest mulighed for at vise fotos fra salgsopstillingen.

En - ikke stor - men gigantisk pejs og hvælvede loftsbjælker giver Slys dagligstue et næsten kirkeligt præg.

Sylvester Stallone er ikke bare skuespiller, han udfolder sig også som kunstmaler, hvilket man kan se et eksempel på i denne spisestue.

Udsigten over palmelunden i La Quinta fejler ikke noget.

Og ja, tv-stuen er stor nok til at rumme manden selv. Ejendomsmægleren Hurwitz James Company har sat prisen på villaen til 28 millioner kroner.