Villa a la Familia: Kig indenfor i den renoverede villa med fokus på familien

12 kilometer uden for Paris ligger området Garches med gamle villaer og nye arkitekttegnede huse. Stille villaveje med store smukke træer i haverne. Vi er på landet, men samtidig ganske tæt på storbyens mere vilde liv. Det er her, at Antonia Rivoire og hendes mand for 16 år siden fandt deres drømmehus. Dengang ønskede de at flytte ud ad Paris, og de ledte efter et hus med have.

– En aften var vi inviteret til middag i huset i Garche, da ejeren siger “vi har lige købt en lejlighed i Paris og skal sælge, kender I nogen der vil flytte uden for Paris?“ En måned efter var huset vores, siger Antonia Rivoire, som er ejendomsmægler i Paris med speciale i luksusejendomme.

– Dengang var huset meget mindre, kun 140 m2, og ret enkelt, men der var en have, og vi syntes bare, det var fantastisk at komme uden for Paris, sikkert også fordi jeg var gravid med Theo, fortæller Antonia Rivoire.

Huset har siden da gennemgået store forandringer. Oprindelig var den en toplansvilla, men parret har blandt andet fået bygget en ekstra etage på ved at hæve taget. På denne sidste etage, hvor der er vinduer til alle sider, har forældrene deres soveværelse med eget bad. En etage kun til de voksne, for sønnen Theo har hele førstesalen for sig selv med eget bad og påklædningsværelse.

– Vi har bygget til ad flere omgange, forklarer Antonia Rivoire. Først fik vi lavet den smukke jerntrappe, der forbinder de forskellige etager, lige som der er et jerngelænder omkring biblioteket på førstesalen. Siden kom den bygning, som køkkenet er i, og så den ekstra etage. Det var et meget stort projekt, og derfor havde vi slet ikke overskud til det de første par år. I dag er vi utrolig glade for, at vi gjorde det. Der er et helt andet lys nu i huset, siger Antonia Rivoire.

Og den sidste etage er virkelig unik, med sorte jernindrammede vinduer til alle sider og rum, der ligger badet i lys dagen lang. Stuen har betongulv, men parret har valgt at lægge et trægulv i de fleste af husets andre rum for at gøre indtrykket varmere. Huset er i dag på 300 m2.

Familien har indrettet rummene med et miks af moderne design og vintagefund. Fx i stuen med en antik velourbetrukket sofa og moderne fotokunst på væggene. Der er også lagt vægt på et stærkt grafisk udtryk. Det kommer fx tydeligt frem i et rum som badeværelset med dets jernindrammede vinduer, sorte loftsbjælker og grå væg. Køkkenet er et kapitel for sig, da det meget ofte skifter farver, både skabene og gulvet.

– Jeg har endnu ikke besluttet mig for et helt moderne køkken, og i stedet skifter det ofte farve. Lige nu passer den lyseblå farve og det skakternede gulv fint til mit humør, smiler Antonia Rivoire.

Jerntrappen står som en stærk grafisk skulptur og forbinder tydeligt husets etager.

Fra stuen er der kig op til førstesalen, hvor der er lavet bibliotek, og familiens teenage-søn har sit værelse. Fra stuen går man et niveau op og ud i køkkenet, hvor gulvet er malet i skaktern. På hver side af døren hænger der smuk fotokunst. Fotografiet til højre er Mick Jagger af Jean-Marie Périer fra 1966, og stolen foran er af Pierre Paulin og en lampe fra Gubi. Fotografiet til venstre er af Dionisio Gonzalez. Under det ses et skrivebord af Michel Van der Klee.

Den antikke velourbetrukne sofa har Antonia arvet fra sin far. Den står som en smuk kontrast til den moderne jerntrappe og Serge Mouilles lampe forrest.

Huset var oprindeligt tegnet i to plan og blev bygget i 1960’erne på 140 m2. Nu er der bl.a. bygget en etage ovenpå, og det er blevet 300 m2-stort.

Køkkenet forandrer sig – Lige nu er vores køkken lyseblåt, men jeg maler det tit om, fortæller Antonia. Gulvet er i træ og malet i skaktern.
De farvestrålende Eames-stole omkring bordet, der er designet af Paola Navone, spreder glæde hver morgen. Lamperne, bl.a. Verner Pantons Pantella, er fundet på et loppemarked, og tæppet købt i Istanbul.

På 1. salen hersker sønnen Theo fortrinsvis – her i bibliotekets samlinger kan man kigge ind i hans værelse.

På 1. salen er gulvet malet sort for at fortsætte trappens udtryk.

Den lidt mere vilde stil fortsætter i Theos badeværelse med de meget farverige fliser fundet i Marais-kvarteret. Vasken er placeret på en træhylde.

I Theos værelse er væggen over sengen blevet til en graffitivæg med venners underskrifter og sjove ord. Sengetøj er fra Linge Particulier, og natbord og lampe kommer fra Ikea.

Gæsteværelset er indrettet
 med et skrivebord, som Antonia bruger, når hun arbejder hjemme. Et enkelt
 bord med glasplade sat på bukke. Stolen er af Verner Panton.

Endevæggen i soveværelset 
er lavet efter mål i egetræ og fortsætter ind i gæsteværelset.
 Stolen Acapulco er fra Galerie Sentou. Gulvtæppet er fra Marokko, og skænken til højre fra 50’erne er fundet på et loppemarked.

I soveværelset står en daybed med et hørlagen fra Linge Particulier og diverse puder fra blandt andet Caravane og Maison de Famille.
 På væggen hænger to fotografier fra Indien af Floriane de Lassée. Lampen på væggen er fra DCW-serien Mantis.

Foran de mange vinduer på øverste etage hænger der tykke koksgrå gardiner. De er med til at skabe en god akustik heroppe.

Ved siden af soveværelset ligger det store badeværelse med badekar og en sort boks, der gemmer på brusekabinen. Karret Hoesch er designet af Phillippe Starck for Duravit. Fotokunsten på væggen er af Loan Nguyen.

Det grafiske look i badeværelset blødes op med et antikt kelimtæppe, og de antikke italienske spejle fra 1950’erne fandt familien på loppemarkedet Paul Bert. Læg mærke til den markante dekorative effekt, sådanne tre gamle spejle har. Vask og badeværelsesmøblet hedder Namur og er fra Duravit.