Naturlig skønhed – både inde og ude

Naturen inviteres indenfor Vinduet i stuen er en væg af glas, som lokker blikket ud og bringer lyset ind. Med vægge, gulve og loft beklædt med træ inviteres naturen indenfor. Stuen er indrettet med Wegners Ox Chair og Volthers Corona-stol, begge fra Erik Jørgensen. Sofaen er fra Cassina.

Et ægte træhus

Størknede perler af harpiks fanger dagslyset, som små sandkorn, og får væggene til at glitre svagt. Plankerne udsender en aroma af fældede nåletræer, som spreder sig i rummet. Vi befinder os i et ægte træhus. Træet forandrer sig, og bliver mørkere og mørkere med tiden. De fleste ville nok vælge at behandle deres nåletræsgulve og -vægge med lud eller hvidpigment for at øge og bevare det lyse, jomfruelige udtryk. Men ikke Heidi Tolo og Bjørn K. Haugland.

– Vi har lagt op til, at materialerne skal ældes naturligt. Træet skal have lov til at mørkne. Huset har i øvrigt så meget glas, at vi ikke er bange for, at det bliver for mørkt herinde, forklarer Heidi.

I den blå time, når alt udendørs går i sort, forvandles huset til en lysende lanterne. Huset, på øen Nesøya i Asker kommune i Norge, er tegnet af Lund Hagem Arkitekter og stod færdigt i 2016.

Nedbryder grænserne mellem det indre og det ydre

Det norske hjem fordeler sig over to etager. Den nederste etage består af en betonsokkel med tilstødende garage og atrium. Den anden etage rager ud over soklen på den ene side, og rammer atriummet ind på den anden. En svalegang løber langs hele husets langside, mod haven og så videre på bagsiden. Men mod nord og søsiden i øst er der isat glas fra gulv til loft. På den måde trækkes sivet, stranden og bakkerne i det fjerne ind i rummet og nedbryder grænserne mellem det indre og det ydre.

Taghøjden i alrummet er på knap tre meter, hvilket er en halv meter mere end dagens standardmål. Det forstærker både lysindfald, udsigt og følelsen af rumlighed.

– Vi har været meget optaget af kontraster og overgange. Nedenunder er taghøjden under standardmål, så nærmere 2,2 meter. Men så åbner det sig mærkbart, når du kommer op. Rummene er rangeret ­efter deres funktion og vigtighed. I nogle rum har vi været generøse med pladsen, i andre ikke.

For enden af alrummet bliver rummet smallere. På den måde føles det mere privat, inden man går de to trin op til the master bedroom. Her er vi tilbage til minimumshøjde igen, hvilket skaber en intim og lun atmosfære. Niveauforskellene bidrager til at skabe en difference i rumoplevelsen, selvom materialebrugen er den samme.

Gulvet i trapperummet er belagt med grus og gør, at rummet opleves som en bro mellem inde og ude. Det organiske træ omfavner og indrammer med sin skulpturelle form.

Får lyst til at gå på opdagelse

Dette er et hus, hvor man får lyst til at gå på opdagelse. Man får lyst til at vandre videre fra rum til rum, fra de ydre opholdsgange til de indre. Huset fordeler sig på 180 m², men mulighederne for at bevæge sig rundt synes uendelige.

– Det handler om ikke at stoppe bevægelsen, så energien kan flyde frit, fastslår Heidi.

Garderoben er integreret i bygningens første etage og udgør en naturlig del af husets konstruktion.

Et selvforsynende hus

Ud over de sanselige elementer er huset også bygget på rationelle principper – særligt når det kommer til energiforbrug. Et af kriterierne til huset var nemlig at anvende ny teknologi for at gøre huset miljøvenligt. Men de tekniske løsninger er umiddelbart skjult for øjet, med mindre du finder vej ned i maskinrummet eller klatrer op på taget for at se solfanger og solcellepaneler. Igennem mobilen kan Bjørn holde øje med den strøm, som huset har genereret, og hvor meget det bruger. En overskyet vinterdag er produktionen ikke værd at prale af. Men et solfyldt sommerdøgn giver op til 50 kW-timer. Huset er et stort set selvforsynende hus, som indgår i symbiose med den omkringliggende natur – både på et fysisk og æstetisk plan.

Hårde, men varme materialer præger førstesalen. Der er glatslebent beton på gulvet og pudsede vægge. Lofter og garderobe er i douglasgran. En platform leder op til et repos, som fører videre til trappen.

Et enkelt og funktionelt arbejdsbord løber langs glasvæggen mod atriumgården. Det ender i en siddeplads. For enden af korridoren ses en glasdør, som leder ud til svalegangen på bagsiden af huset.

Pejsen fra Brunner fungerer som et skulpturelt element i rummet. Med vandbåren gulvvarme tyr man til flammerne for atmosfærens skyld. Gulvplankerne, i olieret douglasgran fra Dinesen, er 30 centimeter brede og op til seksten meter lange. Alt træværket sørger for at dæmpe rumklangen i et interiør, som består af hårde materialer som glas og beton.

Kaffekopper med træhank er fra Noes, og espressokanden i kobber er fra Tom Dixon.

Alrummet forsynes af dagslys fra alle sider, samt fra et vindue i taget over køkkenzonen. Kogeplader, hylder og bordplads er skjult bag skabslåger, så det er lettere at holde ryddeligt. Spisebord og stole er ca. 20 år gammelt og i det såkaldte Vico Duo design produceret af Fritz Hansen. Pendlerne er fra Ateljé Lyktan.Lænestolen Ox Chair er designet af Hans J. Wegner og produceret af Erik Jørgensen.

I soveværelset er materialevalget det samme som i resten af huset, men variationer i niveau og størrelse, skaber en ny rumoplevelse.

Sengen er placeret midt i rummet, hvorfra man har udsigt ud i naturen. Et indhug i gavlen gør det ud for natbord. Garderoben er placeret bag ved sengen, og kan nås fra begge sider af sengen.

Udendørsbadet er endnu et element, som underbygger ideen om at nedbryde grænser mellem det indre og ydre.

Badeværelset er tegnet af Heidi selv og produceret af Buskerud Spesialinnredning. Vasken er fra Duravit, og armaturet
er fra Vola.

Badet på første etage er delt op i zoner. Toilet til venstre, bad til højre og vask i midten. Douglasgran i loftet tilfører varme og gør akustikken bedre. Badekarret er nedfældet i gulvet og lader den matslebne glasvæg forsyne rummet med blødt dagslys.