For syv år siden besøgte BO BEDRE Thomas Schlosser i hans hjem på Frederiksberg. Dengang boede han på 80 kvadratmeter. I dag kan han boltre sig på næsten seks gange så mange - i en markant funkisvilla i Charlottenlund fra 1936. Et par af møblerne, lidt af keramikken og en del af kunsten er fulgt med – men meget mere er kommet til.
Som ejer af Danmarks største og mest ekskluisve forretning af brugte møbelklassiskere, KLASSIK på Bredgade i København, kan det ikke undre, at der hjemme hos 36-årige Thomas Schlosser jævnligt skiftes ud, og at der hen ad vejen er kommet meget mere til.
– Jeg måtte selvfølgelig anskaffe mig nogle flere ting, da jeg flyttede ind i det her store hus – alene af den grund, at jeg har fået mange flere kvadratmeter, fortæller Thomas Schlosser med et smil, mens han viser os rundt. Med den store kærlighed, som Schlosser har til smukke møbler, god kunst og keramik forstår man godt, hvorfor han blev nødt til at flytte til noget større.
– Det er desværre uhyggligt vanedannende med mange kvadratmeter – i det øjeblik, jeg fik dem, fyldte jeg dem op! Og jeg skal virkelig huske mig selv på, at det også er okay at have lidt luft hist og her. At møbler faktisk bliver smukkere, når de kan betragtes på afstand. Men når man elsker møbler, som jeg gør, så kan man bare ikke få nok af dem. Jeg har det nok med møbler, som nogle mænd har det med ure og mange kvinder har det med sko. Jeg kan bare ikke lade være med at købe, når jeg ser noget smukt.
Thomas har imidlertid lavet en aftale med sig selv som går ud på, at hver gang han køber et nyt møbel, er der et af de gamle, der skal sælges. Og så er det jo smart at have sin egen møbelforretning.
– På den måde drukner jeg ikke i møbler, og mit hjem kommer ikke til at ligne min butik, hvor alt står temmelig tæt.
Blandt Thomas Schlossers yndlingsdesignere er Poul Kjærholm. Noget af det bedste, han har, er spisebordet (PK54) og stolene (PK9) også kaldet Tulipanstolen – møbler, som Poul Kjærholm i øvrigt tegnede til sit og hustru- ens, arkitekt Hanne Kjærholms, eget hus i Rungsted i slutningen af 1950’erne. Sættet er produceret af Kold Christensen med bordplade af Porsgrunnmarmor med fossiler - Kjærholms egen favoritmarmor. Og lige netop som bordet står her, er det blandt samleres foretrukne. Som en sjov kuriositet kan fortælles, at hjemme hos familien Kjærholm hed stolen aldrig andet end “mors numse”. Poul Kjærholm støbte sædet efter en papmacheform lavet over hustruens bagdel. Hun skulle sidde godt.
I den store dagligstue, hvor lyset strømmer ind fra både vinduer mod vejen og haven, er indretningen også præget af Kjærholms møbler. På fineste vis er der møbleret flere mindre miljøer i stuen, blandt andet en arbejdsplads med PK55-skrivebord og PK 11-armstol, et hjørne med plads til fordybelse, hvor Kjærholms Daybed (PK80) får lov til at stå frit i rummet og så selvfølgelig selve sofaarrangementet, der er placeret midt i stuen på et fladvævet tæppe, og som består af to tre-personerssofaer (PK31) i originalt cognac- farvet naturlæder – sat overfor hinanden med et sjældent, aflangt sofabord (PK63) med plade af marmor imellem. I øvrigt præcis samme opstilling, som Hanne og Poul Kjærholm selv havde i deres villa, og en opstilling helt efter Kjærholms principper. Stuen er så stor, at der også er plads til et fritstående kunstværk af Robert Jacobsen, og prikken over i’et er den overdådige lysekrone i glas og messing.
Og læg så i øvrigt mærke til, hvor skødesløst Thomas Schlosser blander sort og patineret cognagfarvet læder, materialer som stål, kobber og messing og kun har tilført en “rigtig” farve udover metallerne, træsorterne, læderet samt de hvide vægge og det sorte træværk – nemlig den sarte vandige blågrønne - på tæppet, på et maleri og på det vidunderlige fad af tynde keramiktråde, der står midt på sofabordet – en farve, som matcher marmoret omkring pejsen helt perfekt. Elegant!
