Fantastisk hus i Sydtyrols Pustertal

Huset i Pusterta nyfortolker Sydtyrols klassiske byggestil. Tag med til et hyggeligt og vellykket hjem, der tog over ti år at realisere.

Modets gård
© Mads Mogensen
Pustertal-dalen emmer af sydtyrolsk charme både i landskab og byggestil. De traditionelle træejendomme, der som regel består af et beboelseshus, en stald og adskillige udhuse, er karakteristiske for området. Men langt oppe i dalen, nær grænsen for, hvor højt træerne kan gro, finder man en ejendom, der skiller sig ud. Her ligger Hof Mut - Modets Bondegård - der er tegnet af parret Verena Mutschlechner og Franz Xaver Wegleitner. De har tilsammen tegnestuen MutWeg, som er en sammentrækning af første stavelse i deres efternavne, men som også betyder Modets Vej. Og mod skulle der til for at kaste sig ud i projektet, som har taget mere end ti år at realisere. - Vi har ligget i konstant kamp med myndighederne, og alle odds var mod projektet. Vores plan om at bygge en moderne tyrolsk landejendom på dette naturskønne og fremtrædende sted blev mødt med voldsom modstand, forklarer Vera Mutschleiner, som dog kan konstatere, at det har vendt, efter at huset er bygget færdigt. Nu er der stort set kun positive tilkendegivelser. ### Bygget med forkærlighed for naturen
Visionen med huset er at skabe en moderne urte- og hestefarm til hr. og fru Mutschlechner, den ene af arkitektparrets forældre. De lever af at handle med lokale urter og økologiske grøntsager, og målet var, at huset skulle afspejle deres forkærlighed for naturen. Derfor er materialerne, der er brugt, bevidst valgt, så de smelter mest muligt ind i den omgivende natur. Husets grundplan består af de traditionelle to huse til beboelse og dyr, som i dette tilfælde er byggget, så de bliver en del af skrænten. Brugen af naturmaterialer understøtter illusionen om, at husene er en del af den omgivende natur. De to bygninger bindes sammen af et forbindelseselement, der går på langs, således at der skabes tre udendørsrum: de omkringliggende jorder, gårdspladsen og haven, som ejerne nyder at siddde i og betragte den storslåede natur omkring huset.
- VI har stor respekt for naturen, så vi har kun brugt lokale byggemateria- ler og hovedsageligt økologiske. Træ er en essentiel del af både stalden og husets ydre. Det er naturligt og bæredygtigt på samme tid, fortæller Verena Mutschlechner. ### Moderne indretning
Indenfor er indrettet med moderne internationale møbelklassikere på vægge og gulve i varme jordfarver. Gulv og vínduer er i lærketræ, og væggene er vandskuret i en lys grå nuance. Nogle møbler er speciallavet til huset i lærketræ, hvilket bringer den lokale tradition ind i huset på en måde, der antyder uden at overdøve og derfor fungerer fint i sammenhæng med det øvrige interiør. En lav væg med et moderne ildsted deler stuen fra køkken-alrummet. I hele huset er der en legesyge, der ikke viger tilbage for at blande moderne design i form af skåle, krus osv. med ultramoderne belysning og helt traditionelle skamler, stole og andre møbler i træ. Hele indretningen domineres imidlertid af den helt fantastiske udsigt, der vælter ind ad panoramavinduerne i stuen.
- Vores ønske var at understrege bygningens simple og enkle design. Og derfor er alt interiøret i beboelseshuset holdt i en minimalistisk stil med rene linjer og masser af lys, der strømmer ind ad vinduerne og bliver reflekteret i de hvide døre, skabe og i den lange hvide skænk, der går gennem hele stu- en, forklarer Verena Mutschlechner. Resultatet er blevet et hus, der både ude og inde hylder det traditionelle tyrolske landhus, men samtidig er helt, helt sit eget.

Verena Mutschlechner og Franz Xaver Wegleitner
© Mads Mogensen
Arkitekterne Verena Mutschlechner og Franz Xaver Wegleitner danner par både privat og i tegnestuen Mutweg. Navnet er en sammentrækning af deres efternavne, men betyder også “modets vej” på tysk. Stort foto: Helt oppe ved trægrænsen, som er der, hvor luften bliver for tynd til, at træerne kan gro, ligger Hof Mut med udsigt til Pustertal og byen Bruneck. Huset er inspireret af de traditionelle tyrolske landejendomme, der består af et beboelseshus og en stald samt flere udhuse.

Pendel fra Graypants
© Mads Mogensen
Det åbne og lyse køkken hænger sammen med spiseområdet og stuen. Bordet og bænken i massivt træ, har Verena Mutschlechner selv designet. Stolene er et miks fra bl.a. Muuto og Thonet. Pendlen over bordet er fra Graypants. Skålen med nødder er fra en lokal trædrejer.

Harmonisk stilleben
© Mads Mogensen
Et harmonisk stilleben arrangeret på en lang skænk, der går gennem det meste af beboelsesområdet. Maleriet er af arkitektens søster Andrea Mutschlechner.

Hygge i stuen
© Mads Mogensen

En lav væg med en moderne brændeovn adskiller køkkenet og spiseområdet fra stuen. Brændekurven er fra et fransk loppemarked. Den brune puff er fra Gervasoni, og puderne fra Arcade Avec. Tæppet er fra belgiske Limited Edition.

Grupa-stol fra Prostoria
© Mads Mogensen
Den orange stol Grupa fra Prostoria lyser op på terrassen. Bordet Airy er designet af Cecilie Manz for Muuto.

Skænk med udsigt
© Mads Mogensen
En lang skænk går gennem hele beboelsesafdelingen af huset. Her er indrettet en siddeplads, hvor man kan nyde den storslåede udsigt. Puder og lamper fra Arcade Avec.

Bord lavet af træstub
© Mads Mogensen
Stuen ligger lidt tilbagetrukket i brændeovnens skær. Bordet er lavet af en træstub, og stolen er købt på et loppemarked.

Minimalistisk soveværelse
© Mads Mogensen
Soveværelset er indrettet med en minimalistisk og nærmest zen-agtig tilgang til både eksteriør og interiør. Fokus her i rummet er på naturen udenfor, og derfor er alt indenfor tonet helt ned.

Smukt og stilrent
© Mads Mogensen
Badeværelset er holdt i samme nedtonede stil. Et orange håndklæde får lov at give lidt farve sammen med det speciallavede træmøbel.

På kanten af skoven
© Mads Mogensen
Huset ligger helt fantastisk på kanten af skoven og klippen og med udsigt til byen Bruneck. Familien ernærer sig ved at dyrke lokale urter og økologiske grøntsager samt ved lidt hesteopdræt.

Metaltrappe
© Mads Mogensen
Den store metaltrappe fører op til førstesalen. Læg mærke til, hvordan trappens rene, ubrudte flade får modspil af bagvæggen, hvor stave i forskellige længder er brugt til at give karakter.