Et hjem i verdensklasse

Denne villa er i verdensklasse - både arkitektonisk og interiørmæssigt. Familien har haft hjælp af professionelle, men har også selv en udsøgt fornemmelse for netop den stil, der er allermest oppe i tiden lige nu – varm, tekstil, eksklusiv, unik, eklektisk. Og bæredygtig!

© Birgitta Wolfgang Drejer

Naturen bestemmer det meste her. I et kuperet og frodigt landskab i mellemeuropa ligger en moderne villa gemt bag høje ege- og bøgetræer. Den huser en familie med tre børn på 6 år, 10 år og 14 år. Den mandlige ejer er født og opvokset på denne utrolige ejendom, som han arvede efter sin mor, men da han overtog stedet, var det med ønsket om at skabe et helt nyt hjem for sin familie. Det oprindelige hus fra 1960’erne blev revet ned, og sammen med arkitekten Stefano Moreno fra Luxembourg og indretningsarkitekten Lionel Jadot fra Belgien begyndte et nyt kapitel. Huset ligner umiddelbart udefra en hyggelig træhytte eller, som ejerne selv udtrykker det, et fuglehus på grund af det store tagfag. Den omliggende natur er enestående, og en af familiens prioriteter var, at huset skulle integreres mest muligt med landskabet udenfor. Et utroligt samarbejde mellem ejerne og arkitekterne har gjort dette muligt. Huset er fx placeret ved et hunderede år gammelt egetræ, der på en gang står som et beskyttende symbol, men også giver skygge til beboerne om sommeren. Desuden er mange af ejendommens vinduer parallelle, hvilket gør, at der er et utroligt vue fra det ene rum til det andet. De fleste af vinduesfagene indrammer naturen på en måde, så man ikke kan undgå at tænke på flamske landskabsmalere fra 1600-tallet, især når køerne græsser på markerne. Naturens egne materialer er anvendt både ude og inde. Flere af husets ydre vægge er beklædt med tynde trælameller i forskellige nuancer, der kommer fra lokale snedkerier og egentlig er overskudstræ. Denne træbeklædning er igen anvendt i køkkenet, og generelt er hele huset et fornemt eksempel på genanvendelse af byggematerialer fra tidligere ejendomme. I stue-niveau fungerer det som et stort åbent plan, der kan aflukkes med skydedøre. Når disse ikke er i brug, er de skjult i væggene.
Alle soverummene ligger på førstesalen og har alle en utrolig udsigt. Nogle har oven i købet balkon, som fx pigernes badeværelse. I både forældrenes sove- og badeværelse er der vinduer til to sider, og lyset understreger begge rums mange arkitektoniske detaljer. Parret er passionerede kunst- og designsamlere og finder mange ting på rejser. Men her står også flere arvestykker. Et træk, som de har til fælles med indretningsarkitekt Lionel Jadot, der undervejs har givet gode råd til, hvordan et skævt fund kan genanvendes, som fx de to lamper i soveværelset, der er lavet af træstykker fra den asiatiske frise i badeværelset. Rundt om boligen er der anlagt flere terrasser, og herfra kan familien om aftenen nyde roen, der sænker sig. Det er havearkitekt Julie Lippens, der har hjulpet med valg af planter til de mange bede, hvor en vild countrystemning i mørklilla nuancer råder. Da huset er beliggende på en meget stor grund med tilhørende marker var det samtidig oplagt at installere et jordvarmeanlæg, der i dag dækker familiens varmebehov og også giver varmt vand året rundt. De meget store vinduer ligger faktisk alle i skygge enten af træer eller af husets konstruktion, hvor værelserne alle er lavet med et udhæng, der danner skygge for stueetagen. Taget er med til at give huset dets signifikante karakter, og dets udhæng skaber skygge til værelserne. De brudsikre vinduer gør ligeledes, at huset holder på varmen om vinteren. Intet energispild eller overforbrug.

Farvesammensætningen er virtuos i stuen - fra de syrligt gule veloursofaer skabt af indretningsarkitekten selv til det gyldenbrune bøffelskind. Indretningen er på ingen måde prætentiøs. Mange af materialerne er genbrug, fx den skulpturelle sten ved kaminen, som er fundet på en lokal gård. Lampen er af Serge Mouille, og de tre småborde i forgrunden er fundet i Danmark. Skulpturen er en miniature af en stor skulptur i familiens have, der hedder ”Familien” og er lavet af den fransk-japanske kunstner Sebastien Kito. Kunstværket til højre for kaminen er af den kinesiske kunstner, Zhao Kailin, købt hos Klein Sun Galleri i New York.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Ikke én skulptur på det antikke konsolbord er tilfældig. De er samlet gennem mange år, bl.a. på rejser til Paris, hvor den håndlavede lampe stammer fra. Under står taburetter fra BassamFellows. På væggen fotokunst af Caroline Notté med titlen Pure white. Det forestiller Kilimanjaro.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Huset er beklædt med trælister i forskellige træsorter. De er indsamlet hos områdets snedkere og giver huset et smukt patineret præg. På den måde genanvendes byggematerialer, så boligen får et unikt præg.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Et skønt marokkansk tæppe fra Asilah binder opholdsstuen sammen. Sofaen og den rustikke skammel i oliventræ er Lionel Jardots design, og de markante lamper har den kvindelige ejer selv kreeret af to gamle kirkestager med nye silkeskærme. Eames’ Loungechair har den perfekte plads her.

© Birgitta Wolfgang Drejer

I spisestuen indrammer lange hørgardiner vinduerne. Spisebordet er fundet hos Green Square i København, men ejerne var ikke vilde med benene, så indretningsarkitekten satte nye på. Stolene er fra 50’erne, vistnok danske, og købt på auktion i London. Den fantastiske lampe er speciallavet til huset af Lionel Jardot.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Natur-byggeri

© Birgitta Wolfgang Drejer

Huset er helt nybygget, men der er tænkt meget over det omkringliggende landskab og miljørigtige løsninger. Fx benyttes et jordvarmeanlæg, og vinduerne er en helt særlig, isolerende slags, som holder på varmen. Arkitekten Stefano Moreno er kendt for at arbejde med overraskende materialemiks. Genbrugstræ og skifer er blot to af dem. Han er ejer af tegnestuen Moreno Architectures i Luxembourg. Firmaet er specialiseret i global arkitektur og urbanisme. Indretningsarkitekt Lionel Jadot er selvudlært. Han er ud af en familie, der siden 1895 har været snedkere, og det ses tydeligt på hans tilgang til møbler og overflader. Jadot designer selv møbler og lamper og har et 360-graders blik på indretning – alt skal passe sammen.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Konsolbordet er lavet af to gamle skoleborde fra 50’erne. Mobiler og grafiske skulpturer holder stilen stram, og over bordet hænger et værk af Abel Barosso. Familien kalder deres hjem for “Fuglehuset” på grund af de store udhæng og trælisterne, og maleriet symboliserer dette.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Spisebordet er specialdesignet af Lionel Jardot i antik marmor og en fod af rosentræ. Både stole og lampe er købt på auktion.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Køkkenet har en næsten drømmeagtig atmosfære – med antikke, italienske klinker, trælister i genbrugstræ og messingrammer. Køleskab og fryser er gemt bag skiferplader, som man kan skrive på, og bordpladen er af sort granit.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Trappen er skræddersyet til huset af glat beton og tykke træplader. På gulvet ses et af ejernes mange eksklusive tæpper fra Marokko. Bænken er asiatisk og også et loppefund. Kunstværket er af tyske Regine Kolle.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Et antikt kinesisk bord, tre fotoværker og afrikansk kunst – så enkelt og elegant kan det gøres.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Trappen kan i sig selv kaldes et kunstværk. Den er sat sammen af forskellige træstykker og har et geometrisk udtryk.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Vasken med form som en muslingeskal er fundt antikt og er oprindelig et vievandskar fra et privat kapel. Toiletdøren har en beklædning af skind som flere andre døre i villaen.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Badeværelset er et lyst rum præget af harmoni. Endevæggen består af egetræsskabe. Til højre hænger tøjet på antikke knager. Kurven til vasketøj er fra Senegal.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Badeværelset er en drømmevision. Intet mindre. Vasken er skåret ud i sten, og den unikke komposition af skuffer var tidligere japanske æsker. Over vaskene ses en asiatisk frise i udskåret træ. Loftslampen er også et af hjemmets kræsne, antikke fund. På gulvet et marokkansk Ben Ourani-tæppe. De lange gardiner er lavet med stof fra engelske Carolina Irving.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Badekarret er udhugget i sten fra Java og er nok et af de mest vidunderlige indslag i huset.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Gardinerne er nøje udvalgt i et sjalsmønster fra den kvindelige ejers barndomsby, Arles. På chaiselongen ligger et marokkansk tæppe og puder designet af Christian Lacroix. På hylden endnu et eksempel på flot fotokunst, denne gang af Lucien Clergue.

© Birgitta Wolfgang Drejer

Udenfor soveværelsesvinduet kan man skimte det gamle egetræ, som vogter over huset. De to lys-skulpturer til højre for vinduet er faktisk overskud fra den asiaiske frise, som er lavet til badeværelset.

© Birgitta Wolfgang Drejer

På sengens hovedgærde står et billede af Arles fotografen Lucien Clergue. Sengebordet er indbygget i sengen og har integrerede kontakter. Lampen er designet af Serge Mouille og er en ny udgave.