Arkitekttegnet familiehus
Men da den energiske arkitekt gik i gang med at studere udbuddet, var han ikke sen til at proklamere, at de da lige så godt kunne hyre ham til at tegne deres hus, prisen ville han godt påtage sig at konkurrere på.
Maiken og Thomas inviterede arkitekten og hans kone på sushi og rødvin, og da han allerede den aften dukkede op med en færdig model af deres hus, var det svært at afslå tilbuddet.
Typehuse kan have mange kvaliteter, men ifølge Rasmus Skaarup, der er medlem af Danske Boligarkitekter, bliver de gode og langtidsholdbare arkitektoniske løsninger stort set altid nedprioriteret. Når alt skal standardiseres, sker det på bekostning af de anderledes og spændende løsninger. Køberne, mener han, er også ofte alt for fokuseret på at få så mange kvadratmeter som muligt og på det rigtige køkken- og badeværelsesinteriør.
Mens typehuse ofte placeres midt på grunden, så der er frit udsyn til alle sider, er huset her placeret i en ende af grunden, så nordsiden nærmest ligger klemt op ad en mur ind til nabogrunden. Muren er heldigvis dækket af smukke, gamle træer og buske, så der alligevel er små, fine kig til noget grønt fra vinduerne, der med deres dybe nicher og lave placering kommer til at virke lidt huleagtige. Denne side af huset er beklædt med vedligeholdelsesfrit mørkegrå eternit, mens ”forsiden” af huset, der vender mod syd-sydvest er beklædt med lærketræ.
Se flere projekter af arkitekt Rasmus Skaarup her.
BILLEDE Den smukke træfacade er beklædt med lærketræ, der patinere smukt og kræver minimal vedligeholdelse. Taget er et tagpaptag, og udhænget har eternitbeklædning.