Den lille byggegrund på gadehjørnet lå ubebygget hen i mange år i villa kvarteret nordvest for København. Et byggeprojekt blev opgivet - der var simpelt hen ikke plads til et gængs typehus, med mindre noget blev skåret væk. Ikke desto mindre har arkitektparret Rasmus og Viviana Iversen i dag 248 kvadratmeter at boltre sig på. De bed nemlig på, købte grunden og tegnede deres eget hus, så det passede lige nøjagtig til denne grund.
Huset har vakt opsigt i kvarteret, men mest på den positive måde.
- Børnene kalder det togvognen. Forbipasserende har også troet, at det skulle være en børneinstitution eller hjemsted for en ny 7-Eleven. Det sidste nok især på grund af beliggenheden på gadehjørnet, fortæller Viviana Iversen uden antydningen af at være fornærmet over sammenligningerne.
”Togvognen” er i dag både en velfungerende privatbolig og arbejdsplads. I underetagen er der indrettet tegnestue, og for nylig blev der også sat en skillevæg op og indrettet et ekstra værelse her.
- Da vi flyttede ind, havde huset kun to børneværelser. Så det problem måtte løses, da nummer tre var ankommet. Han er nu tre år og har lige fået sit eget værelse, mens vores store pige på 15 er rykket ned i det nye værelse i underetagen, fortæller Rasmus Iversen.
Husets underetage er heller ikke det værste sted at befinde sig. Der er nemlig ikke tale om en gængs kælder. Her er tre meter til loftet, og fra de brede vinduer øverst falder lyset smukt ned på tegnebordet. Fra arbejdspladsen har parret også direkte udgang til havet.
Udefra syner huset ikke stort, men netop underetagen tilfører mange ekstra kvadratmeter. Der måtte også fjernes ikke så lidt jord fra grunden, da gravemaskinerne gik i gang for snart otte år siden.
- Byggeprocessen var lang. Det tog os omkring to år at bygge huset, og da vi flyttede ind, var det ikke nær færdigt, så vi boede i et af værelserne, mens vi gjorde køkken og badeværelser færdige, fortæller Viviana Iversen. I dag er hun mere end tilfreds med familiens hus.
Den lange byggeproces skyldtes delvist, at parret ville bygge så bæredygtigt og energivenligt som muligt og efter craddle-to-craddle-principperne, hvor alle materialer skal være giftfri og kunne genanvendes. For at gennemføre projektet måtte de uden for landets grænser. De lod sig især inspirere af byggerier i Østrig og Schweiz, hvor man har mange erfaringer med lavenergihuse og andre former for dampbremse, der ifølge arkitektparret både har en længere holdbarhed og giver et bedre indeklima, så huset kan ånde.
- Dengang vi byggede var det meget svært at få dokumenteret, hvad byggematerialerne bestod af. I dag kan du selv i almindelige byggemarkeder få de fleste nødvendige oplysninger, fordi der er kommet mere fokus på miljøvenlige materialer, siger Rasmus Iversen, der er medlem af Danske BoligArkitekter.
Selv om det bæredygtige aspekt har været vigtigt for parret, har de dog ikke slækket på de arkitektoniske krav. Og de to ting går fint op i en højere enhed, mener parret.
Små og store lysindfald fra både brede, smalle, små og store vinduer, runde hjørner overalt, der bløder op og er med til at give god akustik, og masser af små detaljer er alt sammen elementer, der gør det til en oplevelse at færdes i ”togvognen”.
