Huset kendte Louise Egsvang Andreasen på forhånd, for hun er vokset op på samme villavej ved vandet i Kerteminde, og hun har været forelsket i huset, siden hun var barn. Hun var derfor fast besluttet på, at det var her, hun skulle bo med sin mand og tre børn, da familien for 10 år siden havde brug for mere plads. Også selv om huset krævede en del arbejde.
- For os har det været vigtigt at føre huset tilbage til den oprindelige stil. Fx var der mørke mahognigulve i halvdelen af huset, og trappen var bejdset orange. Køkkenet var et moderne Unoform, som slet ikke passede til huset, og desuden var det alt for lille. Køkkenet udvidede vi med lidt af gangarealet, og farver og materialer er de originale, fortæller hun.
I dag er køkkenet Louises absolutte yndlingsrum, hvor hun nyder at bruge lang tid på at lave mad. Noget, der er blevet muligt, efter at børnene er blevet store og ikke længere kræver så meget af hendes tid.
- Og så er jeg vild med, at min udsigt fra køkkenvinduerne forandrer sig med årstiderne, siger Louise, som dog ikke helt har glemt de lange år med stiger, støv og rod overalt.
- Den største ombygning har nok været den store kvist ovenpå. Da vi flyttede ind, var her kun to børneværelser, og da vi har tre børn, måtte vi jo gøre noget. Der skulle flyttes vægge, og jeg var så heldig at få et skønt walk in-closet med i samme omgang. Min mand har stået for det meste af byggeriet, men vi havde professionel hjælp til kvisten. En del spær måtte saves over, og en stor bærende jernbjælke skulle op på loftet, mindes Louise.
I dag, 10 år efter at de overtog huset, er det efterhånden helt gennemrenoveret og indrettet med Louises sans for gode materialer og klassisk stil, der ikke bliver højtidelig, men snarere afslappet og elegant.
- Jeg kan godt lide den lidt herskabelige og romantiske gammeldags stil.
Det må gerne være med kolonipræg og lidt etnisk, men det skal være hyggeligt og ikke moderne. Jeg holder mest af ting, der er langtidsholdbare og ikke bare skal skiftes ud. Selv om jeg har let adgang til møbler i kraft af mit arbejde, så skifter jeg ikke bare ud. Mine spisebordsstole er fx 15 år gamle, og hvis de skal skiftes ud, bliver det en ny model af samme slags, siger hun.
Sika-Design, som Louise er medejer af, fremstiller møbler af rattan, som er en palmeart, som udvikler stærke og lange fibre, der kan forarbejdes til kurve og møbler. Materialet dukker op mange steder i husets indretning, og Louise siger selv, at hun har et kærlighedsforhold til materialet.
- Rattan er både naturligt og hyggeligt og absolut et favoritmateriale for mig. Mine rattanmøbler er noget af det bedste, jeg har. Jeg lægger virkelig min sjæl i mit arbejde, forklarer Louise.
Foruden en hel del møbler i rattan krydrer Louise sin indretning med unik- ke ting fra rejser og med sjove og kuriøse loppefund. Hun rejser meget i sit job som marketingdirektør og elsker at tage fund og nye ting med hjem.
Louises bedste tips til den klassiske indretning er helt enkle. Det personlige touch, hvor man anvender ting, man har et forhold til, i sin indretning, er vigtigt. Det kan fx være søsterens malerier, som pryder husets vægge. Men også personlige fund og ting, der fortæller om særlige oplevelser og bringer minder frem, er vigtige pejlemærker, fordi de skaber en fortælling, man kan nyde, når man bevæger sig i huset. Men også farvevalget er vigtigt.
- Jeg har altid været glad for hvidt. Den første virksomhed, jeg arbejdede i, lavede kun kulørte møbler. Jeg fik specialmalet alt i hvidt, siger Louise.
Men det hvide skal tilføres liv af varme farver og naturmaterialer, så rummene bliver indbydende og hyggelige - fx i form af rattan, træ eller læder, som er nogle af de materialer, Louise selv har brugt, så barndommens drømmehus i dag matcher de drømme og forestillinger, hun har om et hjem.
