Bille Augusts gyldne rammer

På døren ved hallen står årstallet 1922 mejslet ind i træet, og 1920’ernes art deco-stil fornemmes flere steder her 90 år efter, at husets fundament blev støbt.

Først og fremmest i den næsten kvadratiske stue, hvis vægbeklædning i russisk birk forgylder atmosfæren i rummet, men det gyldne binder også bånd gennem møbler, gulve og tæpper.

Art deco betegnes ofte som en form for dekorativ modernisme, og det falder præcis én ind, når man betragter Bille August og Sara-Marie Malthas hjem på over 500 kvadratmeter.

Det er Bille August, der viser rundt, og derfor også fører ordet i denne reportage. Da familien overtog huset, skilte især to rum sig ud og trængte til en renovering. Hallen var mørk og ganske enkel for brun, og køkkenet i teaktræ skilte sig stilmæssig ud fra resten af huset og var ikke funktionelt nok.

Indgangen til familien Augusts hjem slår stemningen an i resten af huset. Da familien flyttede ind, var hallen mørk og tung, men en omfattende renovering gør, at den besøgende nu bydes venligt og lyst velkommen. Den svenske sølvlysekrone, der har både el- og levende lys, købte Bille August efter optagelserne af filmen Den gode Vilje, her stammer stolene også fra. Farveholdningen i marmorgulvet er nøje udvalgt og bliver brugt i flere rum længere inde i boligen.

Filminstruktør Bille August og skuespilleren Sara-Marie Maltha.

Som en gylden cigaræske omslutter væggene i russisk birketræ og det originale parketgulv husets stue. De hvide sofaer er købt i Bo-Tikken, og stolene er fra Flexform. De små metalborde har Bille August fået lavet hos en smed, og pladerne er fra Byens Flisecenter. De røde terracottaengle stammer fra et italiensk kloster.

Den åbne kamin stammer tilbage fra husets tilblivelse. Spisestuen er luftigt indrettet, for en gang imellem er der rigtig mange mennesker her. Derfor er der ekstra stole og ekstra plader til det klassiske bord af Poul Kjærholm.

Den imponerende kommode med detaljer i perlemor er fra Damaskus i Syrien, hvor Bille August har købt den. Stolene er fra italienske Flexform og fra Bo-Tikken.

Stuen ligger nedsænket nogle trin i forhold til spisetuen. Mange af husets kønne kelimtæpper som dette i beige og rosa nuancer er fra Wiinstedt Orientalske Tæpper.

Bille Augusts arbejdsværelse er indrettet med kinesiske møbler fra Green Square og reoler med nøje udvalgte bøger. De bliver aldrig lånt ud og hører til instruktørens favoritting.

Arkitekten Poul Kjærholm står for spisestuens bord og stole. Maleriet med de mørke mænd er af Peter Martensen. Bille August fandt hos Green Square den gamle franske guldramme, som klæder det moderne maleri.

Orangeriet sørger hele året for lysterapi, for her vælter et væld af lys ind ad ovenvinduet og fra terrassen udenfor. Familien bruger rummet til læsning og leg, men ved større selskaber er det også et rart rum at samtale i. De store træer er fundet hos Deichmann Planter i Hørsholm. Stole og bord er af Poul Kjærholm og sofaen fra Bo-Tikken.

Pianoet bliver især benyttet af Sara-Marie Maltha, når hun øver sig. Maleriet med den sorte nanny og to hvide børn er fundet i Sydafrika. Ved siden af står en kinesisk brudekrone. Det flotte tæppe i patchwork af gamle sække stammer fra Stockholm.

Køkkenet er et af de rum som Bille August og Sara-Marie Maltha har bygget om. Køkkenet er fra JKE Design. Gulvfliserne i hvid og beige følger stilen fra husets hall og går igen i valget af farve på bordpladen i marmor. På øen med vasken står en af Georg Jensens drueopsatser, som tidsmæssigt er lavet på samme tid som huset er bygget i 1920’erne.

De småsprossede vinduer giver køkkenets hyggekrog masser af lys om morgenen. Porcelæn og glas opbevares praktisk i et skab med glaslåger.

Bille Augusts mange priser og udmærkelser er en hel historie for sig – og bliver opbevaret for sig selv i et rum. Vi fik lov til at tage et par billeder af dem. Her er Oscaren for Pelle Erobreren og plakaterne for samme og Den gode Vilje, De Gyldne Palmer og en række Bodil-statuetter. Mere overraskende står her også en guitar, som en yngre Bille August i 1960’erne brillerede med.

Badeværelsets marmor kommer fra Grønland, og det står stadig, som det gjorde tilbage i 1922, da huset blev bygget, men gulvet er lagt senere. Badekarret er også oprindeligt, ligesom de utrolig flotte og velbevarede armaturer.

Den japanske kimono og håndklædetørrer og skammel i mørkt træ tilfører rummet asiatisk stemning.

Soveværelset på førstesalen er holdt i hvide nuancer for at trække så meget lys ind som muligt. Heroppe er der kig til Øresund – derfor står en kikkert parat i vinduet. Maleriet er fra Sydafrika og købt, da Bille August lavede filmen Goodbye Baffana om Nelson Mandela og hans fangevogter. Lysekronen er fra Fil de Fer.