© No Starch Press

Vil du være LEGO-arkitekt?

En helt ny trend indenfor LEGO er på vej – at bygge avancerede modeller af berømt arkitektur derhjemme. Se her, hvordan du kommer i gang.

For arkitektur- og LEGO-fans

Vi forestiller os, at du bliver ret irriterende med dette i hænderne. Især hvis din to-årige begynder at blande sig. For godt nok er det legetøj, men det er især for voksne med interesse for arkitektur – og en god portion nørd i blodet.
Inden længe udkommer bogen LEGO Architect af Tom Alphin. Den gennemgår nogle af historiens mest spektakulære og betydningsfulde bygningsværker og – vigtigst af alt – viser dig, trin for trin, hvordan du selv kan bygge dem med LEGO-klodser.
Bogen udkommer på No Starch Press i september og er et studio i sublim byggekunst. Du kan lære at bygge historiske bygninger – lige fra oldtidens fantastiske eksempler til art deco-arkitektur og modernisme.

Læs også: Bjarke Ingels tegner hus for LEGO

Fx kan du rekonstruere legendariske Frank Lloyd Wrights 'Prairie House' fra starten af 1900-tallet – eller kaste dig ud i opførelsen af den helt vidunderlige Chrystler-bygning, som var den højeste bygning i New York i 1930.
Dér, hvor din to-årige kommer i knibe, er, når du sorterer dit LEGO Architecture Studio-sæt, som bl.a. kan købes på Amazone. Bogen angiver præcis, hvor mange bittesmå klodser du fx skal bruge til en søjle på et oldtidsværk, og det er nok ikke noget, du kan involvere familiens mindste i.
Bogen kan købes på Amazone.com fra september.

Læs mere om bogen her