Erik Rimmer, chefredaktør

Velkommen til det nye bobedre.dk!

Kom indenfor i det nye bobedre.dk, en hjemmeside med alle de bedste ideer, boliger og designnyheder fra Danmarks største boligmagasin.

Velkommen til BO BEDREs nye hjemmeside. Det er her, du oplever Danmarks flotteste boligreportager, smukkeste haver og får inspiration til alt det, der gør dit hjem til DIT. Præcis som i magasinet, der bygger på mere end et halvt århundredes danske kvalitetsbegreber og designtraditioner.

Bobedre.dk er nu endnu mere visuelt overraskende og let at navigere rundt i.
Her kan du finde præcis den sofa, lænestol, lampe – og indretningsløsning, du har brug for netop nu. Og oplevelsen er den samme, uanset om du besøger os via din computer, tablet eller mobil.

Vi har opbygget en hjemmeside med samme kompromisløse kriterier som i udvælgelsen af stof magsinet. Det er hér, du møder verdens bedste designere – også dem, du ikke kender endnu, men som vi VED kommer til at præge fremtidens indretning.

Alle de ideer, historier og tips, vi bringer her, vil forhåbentlig få os alle sammen til at bo bedre.

God fornøjelse,
Erik Rimmer, chefredaktør