Vand indendørs - drømmen om det klare vandspejl i dit hjem
Vi er mange, der drømmer om et spabad eller en pool indendørs, og det behøver ikke at være gigantiske luksusløsninger. Vi drømmer videre her.
AfMette Nexmand
Man forventer næsten at se rådyrene komme ned for at slukke tørsten ved vandet. Men løsningen her er indendørs, og det er den smukkeste zen-arkitektur.
Badet her er inspireret af østerlandske traditioner, og vi er særligt forelskede i kombinationen af træ, beton og nedsænkede kar.
Vandet er her smukt integreret med en skillevæg af glas, som vandet kan risle ned ad.
Vand, ovenlys, planter, beton og træ skaber her en fantastisk arkitektonisk drøm.
Læg mærke til, hvordan man kan træde ud på en marmorbro og kigge ned på 'bækkens' sten.